Sider

mandag den 28. maj 2012

Flytning af et-årige opium valmuer


Opium valmue Papaver somniferum 

Jeg har altid fået at vide, at det er umuligt at anvende de valmuer, der bliver tilovers, når man tynder de et årige valmuer ud.

Når jeg prikler småplanter, har jeg lagt mærke til, hvor lidt rod der skal til for at planterne gror. I år satte jeg mig derfor for at prøve, at anvende nogle af de små valmuer jeg tyndede ud.

Jeg satte otte planter i en krukke. I dag to uger efter, er der stadig liv i alle otte og de er endda vokset lidt. Jeg må derfor konkludere, at det godt kan lade sig gøre, at flytte småplanter af et-årige valmuer. Nu bliver det spændende at se, hvordan de udvikler sig i forhold til dem i bedene.



Lige et billede af de meget dekrorative judaspenge frøstande.



Og et af min mest blomsterrige blå akeleje.



 

16 kommentarer:

  1. Ja det kan lade sig gøre, jeg har flyttet fuldvoksne opiumsvalmuer i blomst sidste år, man skal bare sikre sig at få hele roden op og så ellers vande.
    Faktisk er det samme gældende for akelejer, dem er der også nogle der siger man ikke kan flytte, men det går altså også ok.
    Din blå akeleje ligner meget en jeg også har - de er dejlige:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth - Det er da fantastsik, at man også man flytte fuldvoksne valmuer. Jeg har altid flyttet rundt på akelejer,
      for jeg har aldrig hørt, at man ikke kunne :-)

      Slet
  2. ....jeg har også haft hel af det -så længe hele pæleroden er med. jeg krydser fingre for et fantastisk flor ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Dorthe - Det kan godt være en udfordring af få hele roden med, her i min lerjord.

      Slet
  3. Mine judaspenge er først lige kommet i gang. Jeg glæder mig til at se "mønterne" - første gang jeg har dem i haven.
    Det ser dejligt ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Karina - Det kan du glæde dig til. Der er ikke mange blomster, der udvikler så specielle frøstande :-)

      Slet
  4. God idé at flytte valmuerne, jeg har også en del store og små imellem hinanden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth - Jeg er meget svært ved at smide planter ud, så det er godt de kan flyttes :-)

      Slet
  5. Jeg har også flyttet små udtyndingsplanter af valmuer, og kun ganske få er gået til. De er blevet sat en smule tilbage i væksten, men så kommer de nok bare lidt senere end de andre - og det gør jo ikke noget :-)
    Knus Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Signe - Det er jo lige frem en fordel, af de blomstrer lidt senere :-)

      Slet
  6. Jeg var jo så heldig at vinde frø af CD valmuen i din give away og kan meddele at der kommer i hundredvis, så der er ren lykke. Jeg har også haft held med at flytte på nogle, så det kan lade sig gøre :O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marlene - Godt at høre, at der er kommet så mange op. Du har jo også pladsen til dem :-)

      Slet
  7. Godmorgen.dejlige billeder ad dine judaspenge.har desværre ikke nogle i min have.Venter spændt på at mine valmuer viser sig.Hilsen Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jette - Du må sige til, hvis jeg skal sende nogle judaspenge frø til dig, når de er modne.

      Slet
  8. Hej Gitte
    De valmuefrø jeg har fået af dig har spiret lystigt. De står så fint under mit prydkirsebærtræ, og jeg glæder mig meget til de springer ud. Jeg nænner næsten ikke, at tynde ud i mellem dem, men jeg ved godt, at jeg er nødt til det.
    VH Nina

    SvarSlet
  9. Det lyder spændende med dine valumer Gitte.. Jeg må også tynde ud i mine, og jeg synes simpelthen at det er hjerteskærende at smide dem ud.. Det kan være at jeg skal præve at sætte dem i en potte.. :)
    Jeg tror også at jeg må have judaspenge næste sæson.. De er så fine! :)

    SvarSlet