Sider

torsdag den 28. juni 2012

Havefestival besøg - Havekunst

I søndags var jeg på Havefestival besøg i Sonja Polls have.

Jeg er vild med grønne vægge

Haven er tegnet af hendes far landskabsarkitekt C. Th. Sørensen. Jeg har længe glædet mig tl at se haven, da den roses af professionelle havefolk for at være unik havekunst. Kjeld Slot har bl.a. skrevet om haven i bladet Haven og på sin blog.

Hovedstrukturen i haven er en to meter høj ellipseformet bøgehæk.  Ellipsen 'går igennem' huset og største delen af huset ligger inde i ellipsen. Den ellipseformede hæk er placeret på en trekantede grund, så der dannes tre haverum uden for hækken. Man kan gå fra rum til rum på ydersiden af ellipsen ad en smal sti.

Derudover består havens elementer af et spiralformet terrasse område og en række små cirkelrunde bede.

Rimeligt svært af forklare og sikker uforståeligt.... Sonja havde en lille model af huset og haven stående, som jeg desværre ikke fik taget et billede af. Det ville være lettere af forklare elementerne i haven, hvis jeg kunne vise modellen.


Det sprialformede terrasse område


Set fra en anden vinkel



Klatrehortensia slynger sig smukt omkring zink vandkanderne

Små runde staudebede


Fra en anden vinkel syner de af lidt mere


Læg mærke til de cylinder formede buksbom langs muren. I højre side af billedet kan I se en af åbningerne i hækken, hvor man kan gå ud til haverummene på den anden side.



I haverummet på den anden side af hækken vokser der stauder og træer.

Hosta og lodden løvefod




Det er en spændende have, hvor det er tydeligt, at der har været en plan for hele haven fra starten.

Det er en have der, som mange andre, er svær af få et ordentligt indtryk af ud fra billeder - den skal ses og opleves.

Til dem der endnu ikke har været på besøg i en af de åbne Havefestival haver, kan jeg kun sige - se at komme afsted. Det er så inspirerende at se andre haver. God fornøjelse :-)

søndag den 24. juni 2012

Kaukasisk skabiose - min yndlings blomst

Min yndlings blomst - den smukke og graciøse staude kaukasisk skabiose Scabiosa caucasica, blomstrer lige nu i min have.

Kaukasisk skabiose

Jeg såede dem sidste år. Alle dem der ikke nåede at blomstre sidste år - overlevede vinteren. Dem der allerede blomstrede i september sidste år, kom ikke igennem vinteren. Hmm, måske fordi de ikke kunne nå at samle kræfter efter blomstringen, inden det blev vinter?





























Den første af mine frøformerede hvide lupiner er også sprunget ud. Den står ved siden af en hosta med hvide kanter og jeg synes de klæder hinanden rigtig godt.

Hvid lupin

fredag den 22. juni 2012

Titan arum (Amorphophallus titanum) - sensations blomsten i Botanisk Have

Det har nok ikke forbigået manges opmærksomhed, at titan arum Amorphophallus titanum med øgenavnene ligblomsten, penisblomsten eller mr. Stinky, lige nu (juni 2012) blomstrer i Botanisk Have i København.


21.6.2012 21:23

I går aftes var vi en tur forbi Botanisk Have, for at se (og lugte) blomsten, der sprang ud i går eftermiddags. Botanisk Have fik denne meget sjældne plante i 2003 og det er første gang nogensinde en titan arum blomstrer i Danmark.

Jeg tror ikke, at jeg vil beskrive blomsten som smuk, den er derimod ubeskrivelig imponerende og speciel. Som øgenavnene antyder, så dufter blomsten ikke af violer. Fra den springer ud og ottte timer frem, udsender den en kraftige ådsellugt, for at tiltrække bestøvende insekter. Stanken var heldigvis ikke så slem, som jeg havde frygtet.

Det var helt sikkert en meget stor oplevelse at se og lugte blomsten - også selvom vi skulle stå i kø i  30 minutter, for at komme ind i Palmehuset.







Blomsten holder kun 2-3 dage, så hvis du skal nå at se den, skal det nok være i morgen lørdag.

Du kan læse mere om blomsten på Botanisk Haves hjemmeside eller Botanisk Haves Facebook side.

tirsdag den 19. juni 2012

Digitalis - fingerbøl

Mine digitalis holder feste i min have lige nu - og jeg nyder dem. Jeg elsker denne to-årige, der for lov til at bosætte sig præcis hvor den vil i haven.






























I hjørnet med bærbuske er de fleste digitalis i år blevet lyserøde - smukt syn.


Håber I nyder det dejlige sommervejr :-)

lørdag den 16. juni 2012

Jette Frölichs væksthus

For nogle uger siden var jeg på havevandrings i Jette Frölichs have. Havevandringen sluttede med kaffe og kage i Jettes smukke væksthus.


Væksthuset er en kopi af Kungens Vinhus på Sofiero Slot. I kan måske genkende det, da det er et af de drivhuse Claus Dalby har skrevet om i bogen Drivhusdrømme.

Her kommer en række stemningsbilleder.


















Mit første indlæg om Jettes Frölichs have, kan I læse ved at klikke her.


I må have en fantastisk søndag :-)

torsdag den 14. juni 2012

Krokus frø mysterie

I skal lige se mine rosa skønheder der blomstrer nu.

Salvia nemorosa 'Rose queen' - skøn driftsikker statude der er let at frøformere. Helt fantastisk smuk i modlys.




Lægebaldrian svæver over bedet i næse højde, så man let kan sniffe dens fine sødmefulde duft.



Rosenløg Allium roseum - sød lille løgplante. Bliver ca. 40 cm høj, så den danser fint over staude toppene.


Og så til krokus frø mysteriet......

















For nogle tid siden så jeg, at der var kommet nogle blege 'tingester' op af jorden (se billede til venstre). Det var ikke noget jeg før havde set, så min konklusion blev, at det måtte være en svamp af en art.

I går havde en af  'tingesterne' åbnet sig og smidt frø - lige der hvor nogle af mine hvide krokus står. Efter lidt googling blev det klart, at det var krokus frø. Krokus frøkapsler ligger under jordoverfladen og først når frøene er ved at være modne, kommer de op. Naturen er forunderlig :-) Nu lader jeg frøene ligge og se hvad der sker. Det kræver lidt tålmodighed, da der går tre til fire år før den første blomst viser sig på frøformerede krokus.

tirsdag den 12. juni 2012

Min smukke hvide staudevalmue 'Royal Wedding'

Jubiiii - så sprang en af mine hvide staudevalmuer Papaver Orientale 'Royal Wedding' ud. Jeg såede dem for to år siden og det er første gang de blomstrer, så det er noget jeg har set frem til længe :-)





















































Den er både smukkere og større end jeg havde forventet. Dens skønhed er svær at gengive på billeder.

søndag den 10. juni 2012

Nyt bed med blå og purpur farverede blomster/løv

I denne uge blev jeg færdig med at tilplante mit nye bed. Jeg har længe ønsket mig et bed med blomster/løv i blå og purpur farver og med en blanding af stauder, sommerblomster og grøntsager.



Nu glæder jeg mig vildt meget til at se resultatet, når bedet er vokset til.

Opdateret 28.8.2012 - Se hvordan bedet ser ud i august ved at klikke her.

Jeg overvejer en eller anden form for rumdeler/espalier for enden af bedet parallelt med carporten. Jeg er i tvivl om det er en god ide og hvis det er, om det skal være noget vandret eller lodret, når nu raftehegnet er lodret. En lodret løsning kunne være en række sorte pæle, ala dem som jeg har set på Marias blog Den eksperimenterende have - dog ikke så høje. Hvad siger I?




En af planterne i bedet er denne skønne storkenæb med mørkt løv, som jeg fik i værtindegave for nogle uger siden.


Derudover har jeg har plantet:

Rødfliget hyld Sambucus nigra ‘Black Lace’, Bynke Artemisia ludoviciana, Rød havemælde,
Rødbede Bulls blood, Krybende Læbeløs Ajuga reptans, Lodden løvefod Alchemilla mollis,
Kaukasisk Skabiose Scabiosa caucasica, Palmekål 'Nero di Toscana', Bronzefennikel, Kæmpe jernurt, Honningurt Phacelia tanacetifolia, Blå indianermynte Anisop Agastache foeniculum,
Salvia lyrata 'Purple Volcano', Parykbusk Cotinus coggygria 'Royal Purple',
Artiskok Violetta di Chioggia, Pennisetum Purple majesty, Akeleje, Verbena Imagination, Geranium Rozanne, Primula vialii.


Og der er sikker flere planter, som jeg ikke lige kan huske....


I må have en god uge :-)

fredag den 8. juni 2012

Clematis 'Gladys Picard'

Lige nu blomstrer min storblomstrende clematis 'Gladys Picard'.



Jeg blev noget overrasket, over den farve den har i år. Da den de andre år har været ren hvid.
Hmmm - hvorfor nu dette oprør?

























Når man kommer tæt på, kan den næsten virke skræmmende ;-)





I skal lige se mine clematis Integrifolia kimplanter. De vokser godt nok ikke hurtigt - det er halvanden måned siden frøene spirede.




I må have en dejlig weekend :-)

mandag den 4. juni 2012

Jette Frölichs have


I lørdags var jeg på havevandring i Jette Frölichs skønne have.


Det var meget inspirerende at se haven og høre Jette fortælle om havens tilblivelse og alle hendes roser. Desværre var der endnu ikke nogle af de historiske roser, der var sprunget ud.




 I rosenbedene var der plantet storkenæb som bunddække. Her storkenæb Geranium macrorrhizum 'Spessart'.



Her kommer en række stemnings billeder.



Smuk blåregn