mandag den 30. juli 2012

Flydende dahliaer

Mandags foto tema på bloggen Alt som er Vakkert er Flydende. Jeg viser mine flydende dahliaer.




Dahlia 'pink giraffe' øverst til venstre



Dahlia "Bishop of Canterbury"


Se flere flydende billeder her.

lørdag den 28. juli 2012

Planter med mørkt løv eller mørke blomster

Jeg griber bolden som Frk. Anemone har kastet og viser nu nogle af mine planter med mørkt løv eller mørke blomster.

Kvan Angelica purpurea 'Vicar's mead'
Chokolade cosmos













Dahlia 'Bishop of Canterbury'
Allium atropurpureum


Ipomoea 'Illusion Midnight Lace'
Sølvlys














Krybende læbeløs
Rødbede 'Bull's blood'













Landini lilje
Læge-kvæsurt














Kløver
Salvia Lyrata 'Purple Volcano'













Sedum
Amaranthus


























I





kan se flere af mine mørkløvet planter her.


 

tirsdag den 24. juli 2012

Lathyrus lykke

Hvis jeg kun skulle have en sommerblomst i min have, så skulle det være lathyrus. En sommerblomst der danner flere blomster, jo flere man plukker og som dufter så skønt - den kan man da kun være glad for.


























Den himmelske duft minder mig om sol, sommer og dejlige barndomsminder i mine bedsteforældres have.

Hver tredie dag plukker jeg alle udsprungne blomster til skønne buketter - duftbomber som Claus Dalby kaldte lathyrus buketter sidste år.


























Jeg har sået to slags lathyrus odoratus i år 'White supreme' og 'Mammoth Rose pink'. Jeg forkultivere altid ærteblomster indendørs i starten af april, så blomstrer de fra starten af juli.

























Skønt at der er udsigt til flere sommerdage :-)

mandag den 23. juli 2012

Staude kvan - Angelica purpurea 'Vicar's mead'

Nu blomstrer min staude kvan Angelica purpurea 'Vicar's mead'. Jeg såede denne helt igennem fantastiske plante sidste år, så det er første gang, den blomstrer i min have.


Når man kommer tæt på kan man se de smukke rosa blomsterskærme.


Planten tiltrækker mange nyttige insekter. Her er det en svirreflue og en mariehøne.

Svirreflue og mariehøne
Staudekvan er ikke svær at frøformere, frøene mister dog hurtigt spireevnen, så de skal helst sås udendørs i efteråret. Frøene skal opbevares i køleskabet, efter de er blevet høstet, for at forlænge spireevnen. Hvis frøene har ligget køligt,  kan man godt vente med at så den til januar.



Ups - der fokuserede kameraet på baggrunden - de smukke hvide kongelys Verbascum Chaixii Album


Pæne solbriller ;-)

Svirreflue

fredag den 20. juli 2012

Stjerneskærm - tæt på

Her et par close-up billeder af stauden stjerneskærm Astrantia major.


Jeg har endnu kun denne lyserøde stjerneskærm i blomst i min have. De er sået i februar 2009 og de fleste planter blomstrede først i sommeren 2011.





I september 2011 såede jeg også hvid og mørkerød stjerneskærm. Se kommentar til dette indlæg til Sophie for såvejledning.

Stjerneskærm kimplanter:


Stjerneskærm frø er rimelig lette at få til at spire, men småplanterne vokser meget langsomt. Billedet af kimplanterne er taget i slutningen af marts 2012 og planterne er nu kun ca. 10 cm høje.

I dag har jeg været ude for se om jeg kunne finde nogle selvsåede stjerneskærm planter og yes der var bid. Godt gemt under moder plantens blade fandt jeg syv små planter.


Stjerneskærm frø - se fanen 'Høst af blomsterfrø'

torsdag den 19. juli 2012

Home sweet home

Hjemme igen efter en skøn ferie i Kroatien.

Krka national park

Dejligt ferieland med skønne strande og storslået natur. Vi besøgte et par af landets mange spændende nationalparker og det var en stor oplevelse.

På vej til øen Pag



Paklenica nationalparken. Familien ses nederst i billedet.

Hver år bliver jeg lige overrasket over, hvor meget der er sket i haven, på den tid jeg har været væk. En af de gode ting ved at være væk fra haven er, at man lettere ser de ting der ikke fungere. Man kan godt blive lidt have blind, når man går i haven hver dag :-)


Et enkelt billede fra haven.

Lav bedene i baghaven

Solen skinner - jeg skal i haven :-)

tirsdag den 10. juli 2012

Hvid staude kongelys - middelhavsprydløg - valmue

Nu er de smukke hvide staude kongelys Verbascum chaixii album begyndt at blomstre. De står sammen med middelhavsprydløg Allium sphaerocephalon og purpur farvede opiumsvalmuer Papaver somniferum og jeg synes de klæder hinanden rigtig godt.



I bedet er der også plantet kvan Angelica purpurea 'Vicar´s mead' som I kan skimte på billedet til venstre og rød havemælde som I måske kan se i baggrunden på billedet til højre.

























Middelhavsprydløgene er endnu ikke helt purpurfarvede.



Men det går stærke nu. Billedet herunder er fra i søndags, hvor de endnu var helt grønne.



 

søndag den 8. juli 2012

Min krukkehave - del I

Jeg har en del krukker i min have. De er primært tilplantet med sommerblomster, men jeg har også krukker med stauder, krydderurter, løg, knolde og buske.


Da jeg sår de fleste sommerblomster selv, er det først nu, der er ved at komme gang blomsterfloret i krukkerne.

Petunia 'Mirage White' og Euphorbia 'Diamond Frost'

Hvide petunia lyser dejligt op i krukkerne, så den har jeg gerne hvert år. Det er let af frøformere petunia. Man skal dog kun købe frø hvor der angivet, at de er vind og regn resistente. Jeg har en gang fået købt nogle petunia frø, hvor blomsterne nærmest blev opløst når det regnede - ikke smart.

Man kan også høste frø fra petunia man har købt, det er dog ikke sikkert at planterne bliver magen til moderplanten. Frøstanden bliver dannet der hvor blomsten har siddet, efter blomsten er faldet af. Når frøkapslen har skiftet farve fra grøn til brun, kan man høste frøene.


Snestjerne
Jeg planter kun en type plante pr. krukke. Dog har jeg plantet snestjerne Bacopa cordata i krukker med opstammede buske eller andre opret stående planter.

Jeg har flest krukker med hvide blomster i år og derefter krukker med blå/lilla blomster. Her nogle af de blå/lilla krukker som endnu ikke rigtig er kommet i gang.


Jeg har også forsøgt mig med roser i krukker. Her Rhapsody in Blue og bagved en krukke med Blue Moon - der endnu ikke blomstrer.



Til sidst skal I lige se et levn fra min kenzo farvede periode. Den mest hårdføre staude jeg har haft i krukker - Lychnis. Om foråret har den helt purpur farvet løv, og når den begynder at blomstre bliver løvet mere grønt.

Lychnis 'Orange Gnome'

torsdag den 5. juli 2012

Orientalsk prydløg

Den mest fotogene prydløg i min have er orientalsk prydløg Allium christophii.


Blomster skærmene er 20 cm store.






Frøstandene er også meget dekorative. Billedet herunder er et par år gammelt. Læg mærke til skyggerne på potterne.



I morgen eftermiddag starter min længe ventede og meget velfortjente ferie - fire dejlige uger ligger forude.

Min datter har været på sommerkoloni i denne uge og kommer hjem i morgen. Det bliver skønt at få hende hjem igen - hun har været savnet.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...