Sider

lørdag den 31. maj 2014

Det hvide bed

Et par billeder fra det hvide bed hvor det lige nu er lupinen 'Nobel Maiden', margueritterne og den hvide staudevalmue Papaver Orientale 'Royal Wedding' der blomstrer.
 

Digitalis, storkenæb, stjerneskærm og pæoner er på vej.

Kan I finde den hvide akeleje?
 
I år har jeg talt mere end 25 knopper på en af de hvide staudevalmuer. Den er blevet så tung så den er væltet ned over den hvide knopurt Centaurea montana 'Purple Heart'.
 

Staudevalmuerne er humlebiernes favorit. På dette billede har jeg fanget hele fem på en gang. De to ligger under støvdragerne, så de er nok lidt svære at se.


God weekend :-)

onsdag den 28. maj 2014

Porcelæns ærenpris

Jeg har fået endnu en favorit staude - den smukke Porcelæns ærenpris Veronica gentianoides. Den blomstrer her i maj og det er perfekt, da jeg ikke har så mange tidligt blomstrende stauder.


Jeg har selv sået planterne, fra frø jeg har fået af Rose med bloggen Haveflora.
 
God Kristi himmelfartsdag :-)

fredag den 23. maj 2014

Skønne allium

I efteråret lagde jeg fire forskellige slags lilla allium løg i det nye bed.


De er nu alle sprunget ud og er en magnet på de summende insekter og min kamera linse!





 
Smuk solo og smukkere i flok.
 


God weekend :-)

tirsdag den 20. maj 2014

Forglemmigej - her og der og alle vegne

Hvert år nyder jeg det lyseblå tæppe af forglemmigej Myosotis i haven. Nogle synes de breder sig som ukrudt, men jeg sætter pris på deres evne til at dukker op nye spændende steder. De er jo lette at hive op, de steder hvor de ikke er ønsket.


 Min blå baghave.

 
Mine ilex kugler er næsten druknet i det blå hav. 


En plante har slået sig ned i en krukke med hosta.


I flisefugerne trives de også.


Nu er det ved at være tid til at hive alle forglemmigej op, så andre planter kan få lidt mere lys og luft.

 

tirsdag den 13. maj 2014

To papegøjer, en prins og en besværlig dame

I år har papegøjerne indtaget haven i form af de to tulipaner Black Parrot og White Parrot.

Den mørke Black Parrot står sammen med den lyserøde tulipan Candy Prince. Candy Prince var sprunget ud, da vi kom hjem fra påskeferie d. 21.4 og er først nu begyndt at se lidt træt ud - imponerende.


Den smukke mørke hyld med fligede blade passer godt sammen med de to tulipaner.

Tulipan Cancy Prince og mørkløvet hyld Sambucus nigra 'Black Lace'
 
Tulipan Black Parrot

I september 2012 såede jeg den smukke mørke Gyldenlak Cheiranthus cheiri 'Sunset Purple' F1. De få planter der ikke gik til i den ellers milde vinter, blomstrer nu for første gang.  

Gyldenlak Cheiranthus cheiri  'Sunset Purple' F1
Til sidst et par billeder af den hvide tulipan White Parrot.




fredag den 9. maj 2014

Hotpants

Jeg føler mig snydt! I efteråret faldt jeg for tulipanen Hotpants. På billedet på posen var den hvid med mørke lilla kanter og stænk.


På billederne her fra sidste weekend, kan I se hvordan den er kommet til at se ud. Smuk er den, men ikke lige den farve jeg havde ventet. Jeg vil kalde farven for rød løjtnantshjerte farvet.


Heldigvis har jeg lagt løgene i krukker, så de står og larmer.

 
I dag er jeg kommet hjem efter en arbejdsuge i Finland, hvor foråret endnu ikke er ankommet. Hold da op hvor er der sket meget i haven herhjemme på bare fem dage. Planterne er vokset kraftigt, og træerne er sprunget ud og står lysegrønne og lækre - hvor er det bare skønt !
 

God weekend :-)


torsdag den 1. maj 2014

Løjtnantshjerte (Dicentra Spectabilis)

Et af naturens små mirakler er efter min mening stauden Løjtnantshjerte Dicentra Spectabilis.

Jeg har set billeder af nogle meget store planter, men i min have og lerjord er væksten meget begrænset.


Det er endnu ikke lykkedes mig at høste frø fra løjtnantshjerte. Det er nok ikke let for bierne at bestøve den specielle blomst.