Sider

fredag den 27. februar 2015

Vintergækker

Millionær i vintergækker Galanthus nivalis det er jeg desværre ikke, men det tror jeg, at en af mine naboer er. Alle billederne i dette indlæg er fra naboens smukke gamle have.


 Efter min mening et vidunderligt syn.




På billede herunder ses mindre en ti procent af havens vintergækker.


I min egen have trives vintergækkerne bedst under hækken, hvor de står i ro og fred, fra min emsige planteskovl. Jeg har besluttet mig for at starte et vintergæk tæppe i græsplænen og skal derfor snart i gang med at flytte vintergækkerne fra hækken. Jeg har hørt, at man helst skal dele løgene, lige efter de er færdige med at blomstrer. Jeg vil også i år prøve at samle frø fra vintergækkerne.




 God weekend - tænk på søndag er det allerede forår :-)

lørdag den 21. februar 2015

Farverige fotos fra London

På denne grå dag har jeg fundet en række farverige billeder frem fra min tur til London sidste år i august.

Mangler du inspiration til årets sommerkjole, så er denne model, som du selv kan dyrke i haven, måske en ide :-)

 
Store farverige krukker.
 


Ikke en engelsk pub uden hanging baskets. The Churchill Arms pub i Notting Hill  går all in på blomster udsmykningen. Billedet er taget ud af vinduet på en bus i fart, så det var kun en fjerdedel af facaden, jeg fik med på billedet. 


Lyserød anemone med blå baggrund.


Stort udvalg af kager med havemotiver.


Mange smukke krukker.


Stort udvalg af solmodne tomater på Borough Market. Et fantastisk madmarked som jeg varmt kan anbefale.


onsdag den 11. februar 2015

Farvede forårsbebudere

Farvede vintergækker og erantis er en sjov, nem og lærerig vinterferie aktivitet for mindre børn.


Vi har anvendt flydende blå frugtfarve/konditorfarve til at farve vintergækkerne med. Farven er blandet med vand og vintergækkerne har stået et døgns tid i farve blandingen. Der er stor forskel på hvordan blomsterne optager farven.


Dette billede får mig til at tænke på musselmalet porcelæn.


Erantis har også fået en tår frugtfarve. Kan I gætte hvilken farve, der er anvendt til at farve erantis med?


Svaret er selvfølgelig blå farve :-)

Jeg foretrækker selvfølgelig de naturlige blomster. Her billeder fra fredag morgen, hvor de små forårsbebudere var dækket af rimfrost.






søndag den 8. februar 2015

Central Park

Trænger du til et skud forår, så se med her. Vi besøgte den forårsklædte Central Park på en varm og solrig dag i april.

Central Park er must see, hvis man kommer til New York og parken er ifølge TripAdvisor den tredje mest populære turist seværdighed i New York City.


Et skønt åndehul midt i den travle storby.


Jeg har endnu ikke fundet navnet på træerne med de røde blomster.


The Pond -den sydligste sø i parken


Central Park er mere end 4 km. lang og næsten 1 km. bred. Det havde derfor været en god ide, hvis vi havde lejet cykler og dermed havde haft mulighed for at se mere af parken.


Der var rigtig, rigtig mange blomstrende magnolia træer i parken.



 
En af parkens behårede beboere. 
 

Ud over de mange træer, buske, søer, statuer og blomster bød parken også på en masse gøgl og musik.



I den nord østlige del af parken gemte der sig for mig en stor overraskelse, Conservatory Garden. Tre haver i henholdsvis engelsk, italiensk og fransk stil, som jeg vil skrive om en anden dag.

søndag den 1. februar 2015

Blomsterfrø

Jeg fik høstet mange frø sidste år af nedenstående planter. Hvis du er interesseret i nogle af frøene, så skriv en kommentar og fortæl hvilke du ønsker. Så kan det være du er en af de fem heldige, der får ønskerne opfyldt.
 
Alle der følger bloggen kan deltage, også jer der ikke bor i Danmark. Skriv en kommentar senest tirsdag d. 10.2. Jeg opdaterer dette indlæg onsdag d.11.2, med navnene på de fem heldige. Du må selv sørge for, at undersøge om du har vundet.
 
 
 
 
 Jeg har følgende frø:

Spydverbena Verbena Hastata 'Pink spires' og/eller Spydverbena Verbena Hastata 'Alba' 

Staude som blomstrer første år. Skal sås udendørs i februar. Højde 50-100 cm.



Purpur torskemund Linaria purpurea

Staude som blomstrer første år, hvis den sås februar/marts. Højde 50-100 cm.


Pæonvalmue Papaver Paeoniflorum 'Black Peony'

Skal sås på voksestedet senest i april. Bland frøene med et par håndfulde jord, så er det lettere at fordele frøene.




Valmue Papaver somniferum 'Dark Plum'

Så på samme måde som pæonvalmue.

 
 
Opdateret 11.2.2015 med vinderne:
 
De fem vindere blev nummer 1 til 5 i nedenstående tilfældigt sorteret liste (Helle Munk, Jette, Sabelhagens Olivenlund, Jannibele og Horta) Send mig jeres adresser og skriv hvilke tre slags frø
 
Til jer der ikke var heldige - hold øje med bloggen. Hvis jeg har frø tilovers, når jeg er færdig med at bytte og så, så kommer der en ny give away med rest frø.