Sider

søndag den 24. april 2016

Inspiration til ny hæk

Vores ligusterhæk, der nok er plantet omkring 1950, er ikke køn længere, så jeg har længe samlet på inspiration til ny hæk. I dette indlæg viser jeg lidt anderledes hække, jeg er kommet forbi.

Jeg har erfaret at bøg og kirsebærlaurbær er de mest anvendte hækplanter til nybyggerier og bøgehækken er min favorit.

Vindue i bøgehækken pyntet med altankasse har jeg set på Sofiero.

En af de smukkeste hække jeg har set. Der er plantet kirsebærlaurbær bag det gamle smukke stakit.


Jeg er også varm på en efeu hæk. Når først den er groet til er der ikke meget vedligeholdelse.


Her i april / maj kan man nyde de blomstrende hække.

Blodribs Ribes sanguineum

Forsythia  Intermedia 'Lynwood'

En hæk skal passe til hus og have og det gør denne luksus hæk foran Peter Wibroes have.
 
 
Til sidst et par eksempler på at man godt kan gøre en ligusterhæk personlig.
 
Det har nok krævet en del tålmodighed og snilde at få formet husnummeret i hækken - imponerende arbejde synes jeg.
 


Hvem siger at en hæk skal være vandret? Vælger man denne model behøver man ikke at klippe efter en vandret snor :-)

8 kommentarer:

  1. Flotte hække du viser, vi har bøgehæk og noget af det jeg syntes er finest er om efteråret lige før den visner ned bliver den helt guld farvet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Jeanette :-) Bøgehækken er min favorit, da den på smukkeste vis følger årstiderne.

      Slet
  2. Mange gode billeder af forskellige måder at holde hæk på :)
    Vores er et sammensurium af mange forskellige buske :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar Sandie :-)
      Det lyder som en skøn løsning med mange forskellige buske :-)

      Slet
  3. Hvor skønt med inspiration, vi har for en måned siden sat bøgehæk udenfor huset. Det er en fantastisk hæk syntes jeg. Jeg glæder mig til bøgehækken rigtig springer ud. Hav en skøn aften!

    Hilsen Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar Maria :-)
      Jeg kan godt forstå at du glæder dig, de lysegrønne nyudsprunget bøgblade er SÅ skønne :-)

      Slet
  4. Hej Gitte, Hække er jo et enten eller emne. For rigtig mange vil hæk alene være et spørgsmål om bøg eller liguster, den sidste nogen gange ligefrem lagt for had, Uretmæssigt. Hæk er også et spørgsmål om analyse. Er den vindudsat ?, eller er der læ ? Hvor meget vil du klippe, skal den være stram eller uformel i sin fremtoning. Et ikke uvæsentligt spørgsmål, hvor lang tid om at vokse til den ønskede højde. Jeg ville vælge taks, om jeg havde råd, eller lang tålmodighed, det kræver min 10-15 år før den er 2,20 og helt tæt. Men den der kan vente, uha sikke en juvel.
    Venligst
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Henrik.
      Tak for din god kommentar :-)
      Ja, liguster har længe været en fy ord. Du har ret i at det er vigtigt at lave en kravspecifikation, når man skal vælge hæk. Jeg har ikke tænkt på det med vind, da vi bor midt i et parcelhuskvarter. Da største delen af vores have og terrassen ligger ud mod vejen, er det vigtigt at hækken har en god højde fra starten, så jeg har tænkt mig at købe en såkaldt færdighæk på over 150 cm.
      Taks vil være perfekt til dit hus og have, men jeg synes ikke taks passer til min have :-)


      Slet