Sider

søndag den 18. september 2016

Smukt staudebed

Da jeg for nogle uger siden var med min datter til et motionsløb, som tilskuer :-), havde jeg ikke forventet, at jeg skulle få et skud haveinspiration - men det fik jeg.

Ved målområdet i Fredensborg var der nogle store smukke bede med sensommerblomstrende stauder. Det var godt jeg havde puttet mit lille kompakt kamera i tasken.

Høstanemoner Anemone hupehensis
Der var rigtig mange lyserøde høstanemoner Anemone hupehensis i bedet og mange sølvlys Cimicifuga ramosa, både den almindelige med grønne blade / stængler og de mørke.


Den mørke sølvlys Cimicifuga ramosa 'Brunette' var endnu ikke sprunget ud.


Smukke prydgræsser.




Jeg synes bronzeblad Rodgersia podophylla og høstanemoner Anemone hupehensis passer så fint sammen. Den kombination kunne jeg godt bruge i min egen have.



Jeg kunne godt bruge flere høstanemoner i min haven, da jeg ikke har mange senblomstrende stauder. Høstanemoner har nogle smukke og vinterdekorative frøstande.


Purpursolhat Echinacea purpurea var selvfølgelig også at finde i bedet.




Jeg må tilbage til bedet i maj/juni til næste år. Jeg kunne se, at der også voksede b.la. stjerneskærm Astrantia major, prydløg Allium og pæoner Paeonia i bedet.

Sølvlys Cimicifuga ramosa


tirsdag den 6. september 2016

Amerikansk syren

I år lykkedes det mig at få fingrene i et eksemplar af den smukke efterårsblomstrende prydbusk
Amerikansk Syren Ceanothus delilianus 'Gloire de Versailles'.


Jeg er vild med den dueblå farve blomsterne har.

Amerikansk syren er meget anvendt i Sydeuropa, jeg har på flere haveblogs set nogle meget flotte eksemplarer.


Amerikansk syren blomstrer i august - september og kan blive op til 1,5 meter høj og bred.

Amerikansk Syren



Busken dufter ikke kraftigt som den almindelige syren, men har en svag duft der minde om duften af lægebaldrian Valeriana officinalis.


Amerikansk syren er desværre ikke hårdfør alle steder Danmark. Jeg har plantet den i en krukke og når den er færdig med at blomstrer, planter jeg den ud i bedene og beskytter den godt til vinter.

Amerikansk Syren Ceanothus delilianus 'Gloire de Versailles'