I sidste uge besøgte jeg RHS Hampton Court Flower show. Jeg havde inden læst, at det skulle være verdens største haveshow og jo tak, det var godt nok stort og meget velbesøgt.
Jeg havde mest set frem til at besøge de forskellige havedesigneres show gardens og her blev jeg ikke skuffet – meget spændende og inspirerende og de overgik mine forventninger. Det var også spændende at besøge de forskellige planteskoler, men alle standene med have dimser kunne jeg godt undvære.
Jeg vil vise billeder fra nogle af de efter min mening mest spændende udstillings haver.
Den første have jeg vil vise jer er ’The Ecover garden'. Jeg faldt fuldstændig på halen over de fantastiske smukke plantesammensætninger i blå, hvide, grå og grønne farver. Nu er det jo også let at få en udstillingshave til at se fantastisk ud, da den kun skal være pæn i en uge. Vi har noget større udfordringer i vores egne haver, hvor bedene helst skal være pæne gennem hele have sæsonen.
Haven er designet af havedesigner Matthew Childs er har vundet mange havedesign priser og 'The Ecover Garden' vandt da også prisen 'Best show garden'.
|
Tidselkugler Echinops ritro 'Veitch's blue' i forgrunden mod perovskia og agapanthus. |
Nu tænker I måske ’hvad i al verden sker der lige her – hvad laver den grønne plastflaske, plastlåget m.m. i haven’. Det er der selvfølgelig en forklaring på. Haven er sponsoreret af et firma der producere miljørigtige rengørings- og vaskemidler og plastemballagen til deres produkter er produceret af plantefibre, så de er miljørigtige og let nedbrydelige. Elementerne i haven symbolisere firmaets grønne værdier, med rent vand som det vigtigste (blå bølger)
Det er nok ikke til at se på billederne, at der løber vand ud af tuden på plastflasken.
I næste indlæg vil jeg vise flere af mine favorit show haver. Bare rolig - jeg har ikke så mange billeder fra de andre haver.
På Fra frø til blomst’s Facebook side –
klik her, kan I se mine billeder fra planteskole området. Man behøver ikke at have en Facebook profil, for at se billederne.