Sider

fredag den 27. december 2013

Almindelig julerose (Helleborus niger)

Jeg synes det er fascinerende, at nogle planter kan blomstre på denne årstid, hvor de fleste andre er gået i vinterhi.

Den smukkeste af dem alle er efter min mening almindelig julerose Helleborus niger.

Dette smukke eksemplar fik jeg til jul af mine forældre. Efter at have nydt den et par dage indendørs, plantede jeg den ud i går, hvor vi havde perfekt havevejr.

Almindelig julerose Helleborus niger

Glædelig bagjul - håber I har haft nogle dejlige juledage :-)

søndag den 8. december 2013

Trælupin

Sidste år stiftede jeg for første gang bekendtskab med trælupin i et indlæg på Maries blog Hortofilia.

Jeg var solgt og fandt hurtigt et sted, hvor jeg kunne købe frø.

 Trælupin (Lupinus chamissonis) 'Silver fleece'
Frøene såede jeg indendørs i starten af marts og jeg var så heldig, at planterne allerede blomstrede lidt i år.

Bladene er kun 2-3 cm store og jeg synes, de er virkelig smukke. Som navnet antyder har bladkanterne et sølvfarvet skær.


Trælupin er nok mere en buske end et træ og den skulle være vinterhårdfør her i Danmark.


 Jeg har læst at bladene er stedsegrønne - et stort plus.



Det er ikke så mange indlæg jeg får skrevet her på bloggen for tiden, men jeg opdatere Fra frø til blomst's Facebook side flere gange om ugen.

 
Opdatering 4.6.2014
Planterne overlevede desværre ikke den ellers meget milde vinter udendørs i krukken - øv. Helt frem til februar stod planterne ellers med pæne grønne blade. Jeg vil ikke udelukke, at det var mangel på vand og ikke frost, der var skyld i at planterne gik ud.

søndag den 10. november 2013

Vild gulerod Daucus Carota 'Dara'

Skærmplanter er meget 'in' for tiden og det forstår jeg godt. Jeg kan godt lide deres højde, lethed og så er de meget fotogene.


Her en række makrobilleder af Daucus Carota 'Dara'. Farven på blomsterne variere fra den I kan se her og til helt mørk bordeaux. De mørke er meget svære at fotografere, så dem vil jeg ikke vise i denne omgang.




Sidste år havde jeg Daucus carota ’Black Knight’ i haven, men jeg synes at 'Dara' er meget smukkere.


Det var først fra starten af september, at planterne for alvor begyndte at blomstrer, og de har derfor desværre ikke nået at sætte frø. Om det skyldes mangel på vand i sommermånederne, eller måske at jeg først såede frøene i starten af april, er ikke til at vide. Til næste år vil jeg prøve at så i starten af marts.



God aften :-)

torsdag den 31. oktober 2013

Græskar

Puha - det har været en travl Halloween aften. Mellem kl. 17 og 21 har vi haft besøg af mere end 150 børn, udklædt i flotte og skræmmende kostumer.

Min datter har I år valgt at skære et Harry Potter græskar :-)
Græskarene herunder har vi lavet med en boremaskine med fladbor - nemt og hurtigt.


Jeg faldt pladask for de grå græskar, men til den pris fik de lov til at ligge. Til næste år vil jeg prøve at dyrke grå/hvide græskar fra frø. Jeg har søgt på nettet efter græskarfrø og der findes rigtig mange spændende.



Happy Halloween eller som vi siger på dansk god allehelgensaften :-)
 

mandag den 14. oktober 2013

Lathyrus

Jeg kan næsten ikke forestille mig nogen større blomster luksus, end at plukke lathyrusbuketter her i oktober og ikke mindst have dem stående i stuen og sprede duften af sommer og sol.

Lathyrus odoratus 'Almost Black'

Det kræver lidt arbejde at få dem til at blomstrer så længe i form af vand, gødning og af klipning af blomster, men det er det hele værd.


Jeg har haft lathyrus stativer to steder i haven i år og det ene stativ opgav jeg i august, da planterne blev kraftigt angrebet af lus. Det har så haft den fordel, at jeg for første gang har kunne høste lathyrus frø.


Buketten på billederne plukkede jeg for en uge siden. Jeg tror, jeg kan plukke en ny om et par dage.
 
God efterårsferie til de heldige :-)

torsdag den 10. oktober 2013

Blomster og Verdenssyn

Hvis du har lyst til at se den smukke og meget anbefalelsesværdige udstilling 'Blomster og Verdenssyn' på Statens Museum for Kunst, så er det ved at være sidste chance.

Jeg besøgte udstillingen i maj og skal ind og se den igen i næste uge sammen med min datter.

Sidste efterår og vinter deltog jeg i en række fokusgruppemøder på museet, bl.a. sammen med andre havebloggere. Det var derfor endnu mere spændende at se den færdige udstilling :-)


Billedet herover er fra udstillingskataloget - en interessant og virkelig flot bog på hele 240 sider.
 
Udstillingen er åben til og med søndag d. 20. oktober. Læs mere om udstillingen her.

mandag den 30. september 2013

Efterårssol

Efterårets solstråler gør mange blomster endnu smukkere. Når solen skinner, nyder jeg min sølvbunke i modlys. Et vidunderligt syn, som desværre er svært at gengive på billeder

Sølvbynken skulle få små gule blomster, men dem er jeg så heldig endnu ikke at have set ;-)

Sølvbynke Artemisia ludoviciana 'Silver Queen' og Perovskia atriplicifolia ‘Little Spire’

Her en lille collage med billeder fra forrige weekend. Alle blomsterne herunder, på nær solsikken, er plantet i krukker, hvor de trives fortrinligt. Græssen er en sommerblomst, men får lov til at stå og pynte i krukken hele vinteren. Jeg synes, græsser er meget dekorative om vinteren.

Grøn rævehale (Amaranthus caudatus viridis), Prydhirse (Setaria atropurpurea viridis 'Caramel'), Solsikke (Peredovick) og hvid vinge-Tobak (Nicotiana alata)



torsdag den 26. september 2013

Sølvlys

Lige nu står de smukke sølvlys blomster spir og svajer i vinden og udsender den skønneste duft. Jeg synes det er herligt at den først springer ud her i september, hvor andre planter er ved at være lidt kedelige.

Efter jeg i flere år forgæves havde forsøgt at frøformere sølvlys Cimicifuga ramosa 'Brunette', gav jeg sidste år op og købte et eksemplar.


De er ret dyre i indkøb og det indikerer vel også, at de ikke er helt lette at frøformere.
Nu har jeg fundet en meget detaljeret så beskrivelse på nettet, som jeg vil prøve. Nu håber jeg bare på at frøene når at modne, så jeg kan forsøge mig igen med hjemmehøstede friske frø, som skulle give det bedste resultat.

Jeg mener ikke, jeg så nogle sølvlys frø sidste år, men det var måske fordi jeg glemte at kigge efter dem ;-)

søndag den 15. september 2013

Solhat Echinacea purpurea 'Pink Sorbet'

Jeg har længe været standhaftig, når det gælder køb af de nye dobbelte solhatte, da de har ry for at være svære at holde liv i.

Da jeg så den smukke solhat Echinacea purpurea 'Pink Sorbet' på en planteskole, var jeg solgt.

Solhat Echinacea purpurea 'Pink Sorbet'

På det første billede kan I se, at de er plantet sammen med purpur-torskemund Linaria purpurea.
 
 

fredag den 6. september 2013

DAHLIA

I september er dahlia / georgine blomstringen på sit højeste. Jeg kunne ikke undvære dahlia på denne årstid - hverken i haven eller i stuen.




Den hvide dahlia herunder er en af dem jeg såede i marts. Den har en helt fantastisk blomstring og det er nok fordi jeg klippede topskuddene af flere gange, så den forgrenede sig. Det vil jeg fremover gøre på alle mine dahlia.


Denne lyserøde dahlia er endnu en af de frøformerede. Den passer godt sammen med den lyserøde spyd-verbena Verbena hastata 'Pink Spires'.


De sidste to billeder har min tolvårige datter taget. Det synes jeg, hun er sluppet rigtig godt fra :-)




I undrer jer måske over, hvorfor de sidste billeder er så små. Det var kun på de to første billeder, jeg kunne få menuen frem, hvor man kan sætte størrelsen. Er der andre bloggere der har dette problem?
Husk at I altid kan klikke på billederne, for at se dem større.

 


tirsdag den 27. august 2013

Landbohøjskolens Have

Landbohøjskolens Have på Frederiksberg (Universitetshaverne) er en af mine yndlingshaver i København.

I søndags var jeg forbi på inspirationstur. Haven indeholder bl.a. en sommerblomst-samling med omkring 350 forskellige sommerblomster og enkelte toårige og stauder. Så det er ikke svært at finde nye planter, som jeg må eje ;-)

Ved alle planterne er der et lille skilt med plantenavnet - super service.

Jeg ville ønske, at mine dusksalvie var blevet lige så smukke som disse.
Dusksalvie Salvia Viridis 'Pink Sunday'
Græsserne var så smukke i modlys. Håber det lykkes mig at så Pennisetum violaceum næste år, den er så smuk!

Pennisetum violaceum

Almindelig kanariegræs Phalaris canariensis

Storakset skærmaks Setaria macrostachya
I år var der rigtig mange zinnia i haven - både de enkle....


og de dobbelte.....


Jeg kunne godt tænke mig en kæmpe skærehave med zinnia i alle farver.



 
 

søndag den 25. august 2013

Dahlia såning

Igen i år har jeg haft succes med frøformering af dahlia. I marts såede jeg dahliafrø, som jeg sidste år høstede fra den hvide dahlia/geogine Honka (billedet herunder) og det har jeg fået fem skønheder ud af.


Der er ingen af frøplanterne der ligner Honka, men den hvide herunder er nok den der kommer tættest på.


Den svagt rose kan jeg slet ikke stå for.


Den hvide dobbelte herunder er jeg vild begejstret for - er den ikke smuk. Jeg vil høste frø fra denne i år.


I kan læse mit indlæg om resultatet af dahlia frø- og stiklingeformering  i 2012 her

søndag den 18. august 2013

Lavendel

Jeg har i mange år haft et stort ønske om at se lavendelmarker. Under vores ferie i Provence i anden uge af august gik ønsket i opfyldelse - og hvilket fantastisk syn.


Vejen mellem byerne Riez og Moustiers-Sainte-Marie gik gennem den ene lavendelmark efter den anden. Det var lige i slutningen af lavendel sæsonen, så mange marker var allerede høstet. Jeg vil tro, at markerne er smukkest i første halvdel af juli. Når man kom ind i de små byer langs markerne var der den skønneste lavendel duft, da de var igang med at forarbejde lavendelhøsten.

Sidste år såede jeg den hvide lavendel Ellagance Ice. Den blomstrede allerede første år og planterne har nu fået en rimelig størrelse.

Lavendel Ellagance Ice

God aften :-)

torsdag den 1. august 2013

Krukkerier

En del af mine blomsterkrukker har fået lov til at blive i skuret i år. Jeg har stadig mange krukker rundt omkring i haven, så her kommer lidt krukkebilleder og jeg har nok billeder til et par indlæg mere :-)

Hvid tvillingsblomst Diascia

Paletblad Coleus 'Black dragon' og Petunia 'Black Cherry'

Hvid anisisop, hvid sommerfuglebusk, petunia 'Sophistica Blackberry', Ipomoea

Buddleja BUZZ Ivory, helichrysum petiolare, Ipomoea

Kirsebærlaurbær og Blod Hibiskus Hibiscus acetosella 'Red Shield'

Kløver

Hosta

Sedum og merian

Prydhirse Setaria atropurpurea viridis 'Caramel'