Lige nu står de smukke sølvlys blomster spir og svajer i vinden og udsender den skønneste duft. Jeg synes det er herligt at den først springer ud her i september, hvor andre planter er ved at være lidt kedelige.
Efter jeg i flere år forgæves havde forsøgt at frøformere sølvlys
Cimicifuga ramosa 'Brunette', gav jeg sidste år op og købte et eksemplar.
De er ret dyre i indkøb og det indikerer vel også, at de ikke er helt lette at frøformere.
Nu har jeg fundet en meget detaljeret så beskrivelse på nettet, som jeg vil prøve. Nu håber jeg bare på at frøene når at modne, så jeg kan forsøge mig igen med hjemmehøstede friske frø, som skulle give det bedste resultat.
Jeg mener ikke, jeg så nogle sølvlys frø sidste år, men det var måske fordi jeg glemte at kigge efter dem ;-)