Sidste år stiftede jeg for første gang bekendtskab med trælupin i et indlæg på Maries blog
Hortofilia.
Jeg var solgt og fandt hurtigt et sted, hvor jeg kunne købe frø.
|
Trælupin (Lupinus chamissonis) 'Silver fleece' |
Frøene såede jeg indendørs i starten af marts og jeg var så heldig, at planterne allerede blomstrede lidt i år.
Bladene er kun 2-3 cm store og jeg synes, de er virkelig smukke. Som navnet antyder har bladkanterne et sølvfarvet skær.
Trælupin er nok mere en buske end et træ og den skulle være vinterhårdfør her i Danmark.
Jeg har læst at bladene er stedsegrønne - et stort plus.
Det er ikke så mange indlæg jeg får skrevet her på bloggen for tiden, men jeg opdatere
Fra frø til blomst's Facebook side flere gange om ugen.
Opdatering 4.6.2014
Planterne overlevede desværre ikke den ellers meget milde vinter udendørs i krukken - øv. Helt frem til februar stod planterne ellers med pæne grønne blade. Jeg vil ikke udelukke, at det var mangel på vand og ikke frost, der var skyld i at planterne gik ud.