Jeg har lyst til at vise jer disse billeder af nogle af mine skønne storkenæb.
Denne søde lille storkenæb dukkede for nogle år siden op i bunden af en potte med en nyindkøbt sommerfuglebusk - sjovt med sådanne uventede gaver.
I byen hvor jeg bor, kommer jeg hver dag forbi et hus, hvor beboerne om sommeren har en lille bod ved vejen, hvor de sælger deres overskydende stauder. Sidste år købte jeg storkenæben herunder samt en lyseblå storkenæb i boden. Fra vejen kan jeg se at de har en spændende have. I år håber jeg derfor på at jeg får samlet mod nok til at banke på deres dør, og spørge om jeg må se deres have og om de har lyst til at se min. De kan man da godt ikke?
Sidste år såede jeg en del storkenæb og jeg glæder mig til at se, om de alle vil blomstrer i år.
Har du lyst til at se min geranium collage så kig forbi 'Fra frø til blomst's' Facebook side, ved at klikke her.
I må have en fantastisk weekend :-)