Jeg vil lige vise jer et par af mine julegaver. Denne keramikvase med valmuefrøstande, kunne jeg slet ikke stå for, så den blev jeg nødt til at forære mig selv ;-)
I år stod der kun havebøger på min ønskeseddel og samlingen blev udvidet med tre; Havekunst og Tanketidsler, Blomsterliv og sidst men ikke mindst bogen The Gardener's Garden der udkom i oktober 2014. En 470 siders og næsten fire kilo smuk mursten, med beskrivelse af hele 250 fantastiske haver fra hele verden - en bog med høj drømme og savlefaktor! Med denne bog i reolen, har jeg ikke svært ved at komme med forslag til kommende ferie destinationer ;-)
Der er tre danske haver med i bogen; Haven i Hune, De runde kolonihaver i Nærum og Fredensborg Slotshave. Sjovt nok har jeg endnu ikke besøgt nogle af disse haver, men har i år besøgt tre andre haver der er beskrevet i bogen. B.la den fantastiske Villa d'Este i Italien, som jeg har skrevet om her.
Jeg er er voldsomt begejstret for The Gardener's Garden smukke minimalistiske ydre.
Lidt stemningsbilleder fra julebordet. I år stod min datter for udsmykning af julebordet, både pynt og blomster :-)
Godt nytår til jer alle - håber 2015 bliver et fantastisk (have) år.