Jeg er bagefter i år.. Jeg plejer at bestille frø på internettet i juleferien, men det nåede jeg ikke. Efter de sidste par uger, at have klikket mig igennem en række forskellige frøfirmaers sortimenter, er jeg nu klar til at bestille.
Når jeg kigger på vejrudsigten for de næste par uger, bliver jeg i tvivl, om det er et godt tidspunkt at bestille frø. Kan frø fra frostfølsomme planter/sommerblomster tåle at ligge i postkassen i 6-8 timer ved 5-10 graders frost?
Jeg faldt lige over nogle billeder af den smukke pragtkærte
Gaura lindheimeri. Jeg holder meget af dens lette udtryk og små yndige blomster.
Jeg synes den er specielt smuk sammen med græsser, herunder sammen med zebragræs
Miscanthus Sinensis.
Billederne er taget 20. oktober 2012, så det er derfor den ikke er så blomsterrig.
Jeg dyrker den som sommerblomst, men den er flerårig, hvis vi får en mild vinter.
I må have en dejlig uge derude - håber I kan holde varmen :-)