Sider

tirsdag den 30. december 2014

Julegaver

 Håber I har haft en dejlig juleaften og nogle skønne fredfyldte juledage.

Jeg vil lige vise jer et par af mine julegaver. Denne keramikvase med valmuefrøstande, kunne jeg slet ikke stå for, så den blev jeg nødt til at forære mig selv ;-)


I år stod der kun havebøger på min ønskeseddel og samlingen blev udvidet med tre; Havekunst og Tanketidsler, Blomsterliv og sidst men ikke mindst bogen The Gardener's Garden der udkom i oktober 2014. En 470 siders og næsten fire kilo smuk mursten, med beskrivelse af hele 250 fantastiske haver fra hele verden - en bog med høj drømme og savlefaktor! Med denne bog i reolen, har jeg ikke svært ved at komme med forslag til kommende ferie destinationer ;-)

Der er tre danske haver med i bogen; Haven i Hune, De runde kolonihaver i Nærum og Fredensborg Slotshave. Sjovt nok har jeg endnu ikke besøgt nogle af disse haver, men har i år besøgt tre andre haver der er beskrevet i bogen. B.la den fantastiske Villa d'Este i Italien, som jeg har skrevet om her.

Jeg er er voldsomt begejstret for The Gardener's Garden smukke minimalistiske ydre.


Lidt stemningsbilleder fra julebordet. I år stod min datter for udsmykning af julebordet, både pynt og blomster :-)

 
Godt nytår til jer alle - håber 2015 bliver et fantastisk (have) år.

lørdag den 20. december 2014

DIY julekort med frø overraskelser

I dag blev jeg færdig med det sidste hjemmelavede julekort med blomsterfrø. I starten af måneden besøgte jeg en veninde, som havde ønsket sig nogle af mine valmuefrø. For at gøre det lidt festligt, fik den ide at sætte frøposerne på et hjemmelavet julekort. Da kortet blev super positivt modtaget, startede jeg en lille 'produktion'. Til næste år vil jeg lave julekortene som en adventskalender, med en lille pose frø til hver søndag i advent.

Jeg har brugt følgende til at lave kortene; karton i størrelse A5, bølgepap, små lynlåsposer med skrivefelt, snor/bånd, limstift og selvfølgelig blomsterfrø. På bagsiden af kortet har jeg skrevet min julehilsen med sølvtus.


Kortet herunder har jeg sendt til Anne med bloggen Hagen vår, som jeg har byttet frø med.

Med billedet af denne næsten udsprungne amaryllis knop vil jeg ønske jer alle en glædelig jul :-)

lørdag den 13. december 2014

Julepynt i haven


I år har jeg kreeret udendørs julepynt af mos og tranebær til at forskønne de vinterkedelige træer, vi kan se fra stuen.


Jeg har lavet moskuglerne ved at forme en lille bold af avispapir, som jeg har beklædt med mos og viklet tynd ståltråd omkring. Tranebær 'kuglerne' har jeg lavet ved at trække tranebær på en tyk ståltråd og danne en ring, herefter har jeg sat to ringe sammen.


I højre side af nedenstående billede kan I se en af mejsekuglerne, som jeg har pimpet. Jeg har viklet tynd ståltråd omkring kuglen og givet den en 'hale' af tranebær på ståltråd. Jeg blev rigtig glad, da jeg opdagede, at man nu kan købe mejsekugler uden det grimme grønne net.


Tranebærhjerterne er lettere at lave end kuglerne.

Skønt at vi fik den blå himmel at se i dag.


Til sidst et aftenbillede.

søndag den 7. december 2014

Adventsdekoration

Så fik jeg endelig kreeret årets adventsdekoration.


Gensynsglæden med min adventsstage, med det lille søde blomster juletræ i midten, er altid stor.


Adventsstagen på et fad og forskellige julekugler, det må være en af de letteste adventsdekorationer.



Glædelig 2. søndag i advent :-)

mandag den 1. december 2014

Glædelig december


Mit fine nye have juletræspynt, kom i weekenden op at hænge på de smukke lærkegrene.


 
De store stjerner er min datters design.


En så fin vandkande kan man da ikke stå for :-)