søndag den 29. januar 2012

Storkenæb - Geranium

Inden for det sidste år, er det gået op for mig, at storkenæb er kraftigt underrepræsenteret i min have. Og det skal der laves om på i år.

Jeg har gået og ventet på at 2. udgave af bogen 'Storkenæb - bogen om Geranium' af Birgitte Husted Bendtsen udkom.

I denne uge fik jeg så endelig fat i bogen, så nu går jagten ind på de perfekte storkenæb til min have.

Bogen indeholder beskrivelse af hele 550 forskellige sorter storkenæb. For hver sort er udover et billede af planten angivet, hvor høj plantet bliver, foretrukne placering, farve, blomstringsperiode og formering. Så det skulle være muligt, at finde de for mig helt rigtige sorter.




Jeg vil gå efter de sorter der har længst blomstringsperiode, og jeg har specielt forelsket mig i de hvide, lyseblå og mørke.

Storkenæb skulle ikke være helt lette at frøformere, men jeg vil selvfølgelig prøve. Chiltern seeds har et stort udvalg af storkenæb frø.

Jeg ville gerne vise et af de mange skønne, skønne billeder fra bogen, men jeg er ikke sikker på, om det er lovligt?

Opdateret 5. februar - Jeg har fået lov til at vise billeder fra bogen.
Her er en af bogens mange skønne plancher, der viser de forskellige Geranium pratense.


Foto: Birgitte Husted Bendtsen

Jeg vil lige komme med et let omskrevet citat fra bogens forord:
"En af de gode bivirkninger ved at dyrke have, er at man får venner. Som den amerikanske havebogsforfatter  Elizabeth Lawrence udtrykte det. At dyrke have, at skrive om havedyrkning eller læse om det, er alt sammen ét. Ingen kan dyrke have alene."

Det kunne ikke være mere rigtigt, og det er også grunden til at havebloglandia findes :-)



Geranium sanguineum 'Elke'. Foto: Birgitte Husted Bendtsen



Tusinde tak fordi I har lyst til at læse med her og tak for fantastisk inspiration.


Gitte


Opdateret 1. marts

18 kommentarer:

  1. Ciao Gitte, hai fatto bene a pensare ai Geranium, ce se sono per tutti i gusti, di tutti i colori e per tutte le esposizioni. Tienici aggiornati sulle future scelte e piantagioni.

    Saluti Pontos.

    ---

    Gitte Hej, du gjorde klogt i at tænke på Geranium, hvis der er noget for enhver smag, i alle farver og alle engagementer. Hold os opdateret om fremtidige valg og plantager.

    Hilsner Pontos.

    SvarSlet
  2. Den bog må jeg vist have fat i. Geraniumer er så skønne :-)
    Jeg har flere forskellige i haven her hvor vi bor nu, men vil gerne have store områder med de planter i min nye have.
    De blomstrer længe og dækker jorden godt, så det må være et must i en større have.

    SvarSlet
  3. Jeg tror ikke der er noget ulovligt i at vise billeder fra bogen, med mindre du viser alle billeder og tekster fra bogen. Det er jo også god reklame for en bog, der lyder meget spændende :)

    SvarSlet
  4. Jeg har også tænk mig at få flere hvide og blå storkenæb ind i haven - jeg har kun to hvid og en blå og ikke i så store mængder.
    Jeg skal også finde nogen der kan trives på tung lerjord i henholdsvis sol og skygge.
    Jeg har købt lidt frø hos Idehaven og prøver frøsåning i år. Frøene ligger nu i køleskab til kuldebehandling.
    Den bog omtaler lyder til at være rigtig spændende.

    SvarSlet
  5. Sikken da en skøn bog. Den må vist på ønskelisten. Jeg har også storkenæb her. Hvide, blå, mørklilla, og hvid med svag lyserøde striber. jeg køber som regel kun 1-2 stykker og så deler jeg dem efterhånden som de vokser til. Det går forholdsvis hurtigt.

    Jeg følger lige med i jeres frøsåning, hvis det nu er nemt kunne det jo være jeg skulle prøve det.

    Ha´ en god søndag og mange hilsner
    Lise Lotte

    SvarSlet
  6. Hej Gitte
    Jeg har rigtig mange storkenæb, men kun de lyserøde i mange varianter og de almindelige lyseblå og lilla. De frøsår sig gerne, så jeg må være over dem for at de ikke skal brede sig over det hele. Men smukke er de, når de kommer op, de er så fine i løvet, og de er også smukke i blomstringen.

    Håber ikke du har sendt frø af hvid kongelys til mig, for jeg har ikke modtaget nogen.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  7. Nej hvor spændende. Jeg har noget med storkenæb også. De ligner pelargonier lidt, måske derfor (?)
    Spændt på at se, hvor mange af sorterne, der dukker op i din have.
    Tror da godt man kan vise lidt billeder fra bogen, det er jo netop, som Lene påpeger god reklame for bogen,
    når man lige får vist en flig, så pirrer det for at se endnu mere.

    SvarSlet
  8. Hej Gitte. Jeg har kun to slags lyserøde storkenæb under hækken og så har jeg prøvet at frøså en lille lyserød én, som jeg nu venter på skal spire. Den skal plantes ud under to frugttræer. Den bliver kun 25 cm høj og skal plantes ud sammen med andre frøsåede planter i samme størrelse. Jeg har aldrig prøvet at så storkenæb, så jeg ved ikke hvor stor succesraten er, men det må komme an på en prøve! Held og lykke med dit projekt. Jeg glæder mig til at høre mere.

    SvarSlet
  9. ......det er vist et godt køb du har gjort deig Gitte. Storkenæb er fantastiske som bunddække....og så har de de yndigste blomster. Spændt på at høre om dit valg når du har tygget dig igennem bogen ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  10. There are so many beautiful varietys of this plant It will be difficult to chose one. I wish you luck. I have one with brownred foliage she brings me a whole lot of flowers.
    Have a lovely sunday
    gr. from Holland
    Marijke

    SvarSlet
  11. Jeg har ikke storkenæb i min have, men jeg må jo følge med her på din blog, og se om du kan overbevise mig om at det er noget man SKAL ha... ;o)

    Ha en go dag....

    SvarSlet
  12. Det er vist også en bog, jeg må se nærmere på. Storkenæb er bare så skønne... jeg har kun 4-5 forskellige i min have, men har planer om at udvide bestanden en del, da de er så gode til bunddække.

    Jeg er spændt på at se hvad du ender med at købe af planter :)

    SvarSlet
  13. Ja, man kan hurtigt blive fristet, og Birgitte Husteds bog har været længe ventet.

    Storkenæbs-dillen var på sit højeste omkring 2003-2007, og så er interessen dalet en smule - i hvert fald for de mere specielle. Men mon ikke den kommer igen :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  14. You and me both :-) Hvor er det sjovt... jeg har lige fået den selv samme bog hjem fra biblioteket.
    Jeg er nemlig også blevet mere og mere grebet at geranium de sidste år. Så jeg tænkte at denne vinter vil jeg sætte mig grundigt ind i deres forskelle.
    Jeg har ingen erfaring med at så dem selv. Jeg køber en enkelt plante, og deler og deler, til jeg har nok. Det går faktisk ret hurtigt med de fleste.
    Jeg kan godt huske den perioder, som Marlene nævner, hvor alle lovpriste geranium, og jeg kunne simpelthen ikke forstå hvorfor de skulle være så skønne :-D Skægt, som vi ændrer smag i haven hele tiden.

    SvarSlet
  15. Hej Gitte
    Spændende bog! Ja, geranium er uundværlig - smuk og nyttig på samme tid :-)
    Og TAK for frøene - de var i postkassen i dag, og er kommet videre til køleskabet, som du skrev :-)
    Jeg skal nok tage nogle billeder til bloggen en dag!
    TAK igen,
    Line

    SvarSlet
  16. Tusinde tak for alle jeres kommentarer :-)

    @Pontos - Thank you. Sure I will keep you updated on which plants I choose.

    @Vivi - Ja, det er en perfekt plante til at fylde op i store haver.

    @Lene - Ok, det vil jeg huske til næste gang. Ja, det er en meget spændende bog.

    @Berit - Tak for tippet, jeg kigger lige forbi Idehaven. Glæder mig til at høre om dine erfaringer med at så dem.

    @Lise Lotte - Ja, det bliver spændende, om det lykeks at så dem.

    @Lisbeth - Der er nogle der er værre end andre til at brede sig. Der er ligefrem nogle sorter
    hun advarer imod, fordi de er for invasive.
    Tak fordi du mindede mig om det med frøene :-)

    @Bente - Nu må vi se om jeg kan begrænse mig, med alle de skønheder der er at vælge imellem :-)

    @Birgitte - Der gav du mig lige en god ide :-). Jeg har en mirabelle hæk, hvor der godt kunne stå nogle lave storkenæb under.
    En af de to storkenæb jeg har i min have, er også en lille lyserød lav en.
    Glæder mig til at høre om dine erfaringer med at så.


    @Dorthe - Ja, jeg tror også at det er en god investering, at undersøge marked lidt. Så jeg ikke
    kommer til at falde for det forkerte på planteskolen :-)

    @Marike - Yes, it is very difficult to choose when there are so many wonderful varieties.

    @Møllebakkehaven - Hi hi, ja nu må vi se om det lykkes :-)

    @Ulla - Hvis man er det mindste interesseret i storkenæb, er det en meget interessant bog.

    @Marlene - Det passer jo meget godt med, at første udgave af bogen udkom i 2003.
    Så mon ikke dillen kommer lidt tilbage igen i år :-)

    @Hanne - Ja, det er da sjovt at vi begge, har kastet os over storkenæb studie i år :-)
    De er først rigtigt kommet ind på min radarskærm sidste år. Jeg har kun to i haven. En kedelig blå der
    kun blomstrer 1-2 uger i juni. Og en lille lyserød der tittede frem fra en krukke med en sommerfuglebusk, jeg havde købt.

    @Line - God at du har modtaget frøene :-)

    SvarSlet
  17. Ja der er mange skønne storkenæb:) Storkenæb er nu ikke så svære at så, blot du som udgangspunkt så efterår/vinter:). Plant World Seeds har en stort udvalg i storkenæb frø, dem kan jeg godt anbefale, har altid haft held med deres frø:) Anne Gine

    SvarSlet
  18. Tak for tippet Anne Gine. Det lyder godt, at det ikke er så svært :-)

    SvarSlet
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...