fredag den 18. marts 2016

Dyrk ÆRTESKUD

Dyrk sunde og velsmagende ærteskud i vindueskarmen – det er let!.

I sidste måned var der i kantinen på min arbejdsplads små skåle med friske ærteskud på buffet bordet, som vi selv kunne klippe af. 

Ærteskud
Jeg blev inspireret til selv at dyrke de sprøde og sunde ærteskud. Det er en dekorativ og sød ide f.eks. til påskefrokostbordet at dyrke dem i pæne skåle. Det er også en god ide og lærerig aktivitet at lade børn dyrke ærteskud.

På to uger er ærteskuddene, som jeg har dyrket i bomuldsvat, blevet ca. 14 cm høje og klar til at blive spist. Jeg er meget overrasket over, at ærteskuddene er blevet så høje, da jeg ikke har tilført gødning til vandet.


Lige nu kan man købe ærtefrø på planteskoler og i de fleste supermarkeder. I Netto kan man købe en pose med 15 g sukkerærter for 6,95 kr. (2016 pris). Jeg har brugt en pose ærter pr. skål som er 8 * 8 cm. Skuddene står meget tæt, så jeg kunne godt have brugt en lidt større skål til den mængde ærter.

Guide til dyrkning:

 1 – Læg ærtefrøene i blød i vand og lad dem ligge i omkring et døgn.

Ærterne i glasset har ligget i blød i et døgn.

2 – Læg et par centimer vat eller jord i en skål og læg ærterne tæt ovenpå vat/jord. Når man anvender vat undgår man jord bakterier og behøver derfor ikke skylle skuddene inden de skal spises
Hvis du anvender jord, kan du dække ærterne med 1 cm jord. Hvis man anvender vat er det vigtigt at lægge en stykke plast (frysepose med huller) over ærterne indtil de har slået rod, så de ikke tørrer ud.

Jeg har anvendt økologisk vat der kan købes i materialist og helsekost butikker. Økologisk vat er mere end dobbelt så dyrt som almindeligt vat, men de penge vil jeg gerne give for at være sikker på at det ikke indeholder problematiske stoffer.



3 – Sørg for at holde vat/jord fugtig.

4 - Høst når skuddene har den ønskede længde.


Bon appetit J

5 kommentarer:

  1. Lovely photos! Such pretty greenery.

    SvarSlet
  2. Haps!! Det tip hugger jeg :-D Seriøs smager de vildt godt... og pynter.

    SvarSlet
  3. De smager rigtig godt. Mine er også godt igang. Jeg bruger jord, og skyller i en salatslynge :)

    SvarSlet
  4. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...