torsdag den 15. december 2011

Lysgaven

Alle danskere kender til mandelgave traditionen, men er der mon nogle af jer, der kender lysgave traditionen?

De sidste 6 år har mig og min mand holdt jul for bedsteforældre og søskende. En af de ikke så kendte juletraditioner vi har er lysgaven.

Lysgave traditionen stammer fra min mands bedsteforældre. Hans farmor hørte om lysgaven i et radioprogram, og indførte derefter selv traditionen i 1978.

Hver person får et juletræslys i en lille stage. Alle lysene tændes samtidig, når julemiddagen begynder. Vinderen af lysgaven, er så den person, hvis lys går sidst ud. Jeg syntes, at traditionen er hyggelig og sjov, og kan anbefale andre at prøve.




Billedet her af min svigermor og min mand er fra julen 1980. I kan se de små lysgavestager nederst i billedet.


Det er sjovest, at bruge de ikke selvslukkende juletræslys. Da vægen kan ligge længe og brænde i næsten ingen stearin, hvis den da ikke vælter og drukner.  





Her et billede fra svigermors julebord, hvor I kan se alle de små lysgavestager. Jeg syntes også, at det er en sjov ide, at hun har pyntet bordet med gamle julekort.

Hvert andet år, når mine svigerforældre holder jul hos os, har de de ’rigtige’ lysgavestager med. De andre år, laver min datter nogle engangsstager i dekorationsler. Hun sætter juletræslyset fast i leret og maler dem, når leret er helt tørt.

På dette billede kan I se nogle af min datters hjemmelavede lysgavestager




I min mands familie, var selve lysgave gaven altid noget der kunne relateres til lys. Jeg er ikke så kreativ, så lysgaven er lidt a la mandelgaven. Det kunne f.eks. være et stykke fint jule(træs)pynt, god chokolade eller andet spiseligt, eller måske en sjov ting jeg er faldet over.   



Endnu et billede af svigermors fine juleopdækning.


Vi spiser altid andesteg juleaften, da det er hele familiens livret. Tilbehøret er traditionelt, hvide og brunede kartofler, waldorfsalat og rødkålssalat. De mest velsmagende ænder man kan få, er efter min mening de engelske Gressingham ænder. De er desværre ikke helt lette at få fat på, så jeg ved endnu ikke, om det lykkes i år.


Vi spiser (selvfølgelig) risalamande til dessert. Den bliver serveret i portions anretninger, hvor der er gemt en hel mandel i den ene tallerken.


Sidste år valgte jeg at putte en mandel på alle tallerknerne. Vi har en regel om, at man ikke må fortælle, at man har fået mandlen, før alle er færdige med at spise. Det gik også meget godt, lige til en af bedsteforældrene prøvede, at give sin mandel til min datter. Og hun meget forvirret sagde ’jeg har allerede fået en’.
Mandelgaven sidste år var et par mikrobryggeri øl til de voksne og en pose bornholmer karameller til børnene.

Hvad jeg finder på i år, ja det må tiden vise…..

18 kommentarer:

  1. Hold op en fin traditioen.
    Jeg har aldrig nogen sinde før hørt om tale om lysgave, så tak for introduktionen.
    Kh Helle

    SvarSlet
  2. Sikke en dejlig historie, en sød tradition, jeg kender den ikke. Og nogle dejlige billeder (selv om der 'kun' er billeder af svigermors juleborde og ikke dine :)

    Uhm, jeg gad altså godt ha' været barn hos jer sidste juleaften, jeg eeeeelsker de bornholmske karameller. Tilfældigvis er der nogle ude i skabet pt, måske jeg liiiige skulle....:)

    kh Anne Mette

    SvarSlet
  3. Jeg kender godt traditionen med lysgaven... Det har vi også gjort de sidste år. Det var min svigermor der bragte dén ind i vores juletraditioner - og jeg ved den bliver. Det er så hyggeligt.
    Mange hilsner Susan

    SvarSlet
  4. Jeg har ikke hørt om den før, det lyder sjovt og hyggeligt. De bornholmske karameller kender jeg heller ikke, men det gør Anne Mette kan jeg se :o)

    SvarSlet
  5. Det lyder som en rigtig hyggelig tradition. Den har jeg heller aldrig hørt om før.
    Og heller ikke de bornholmske karameller. Må vi smage, Anne Mette? :-)

    SvarSlet
  6. It was nice to read about your christmastradion. So has every family his own tradition.
    Gr. Marijke

    SvarSlet
  7. Sikken en hyggelig tradition. Jeg har aldrig hørt om den, men syntes den kunne være sjov og indføre her i familien.

    Jeg kan også godt lide den med julekortene på bordet. Jeg gemmer også alle mine, men de er lagt væk og kommer ikke frem igen. Og imellem er der jo julekort fra dem vi ikke har længere:)

    Mange hilsner fra Lise Lotte

    SvarSlet
  8. Sikke en dejlig historie og ja - en rigtig god idé og tradition.

    Det er sjovt at se billedet fra 1980. Det virker pludselig som mange, mange år siden ;-) Men det er det jo også.

    Jeg kan også godt lide, at din svigermor pynter med gamle julekort - jeg samler selv på gamle julekort, så det ville være dejligt for mig, hvis jeg kom til sådan et bord ;-) Jeg ville dog nok selv være lidt for øm over mine kort, hvor mange af dem er fra århundredeskiftet (1900).

    Dejligt indlæg :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  9. Tusinde tak for jeres kommentarer :-)

    Tak Helle :-)

    Sjovt at du også kender traditionen Susan :-)

    Ja, Anne Mette, de karameller smager bare for skønt. Og hvor er du heldig, at du har nogle på lager :-)

    Lisbeth & Hanne - I skal være glade for, at I ikke kender karameller. De er et farligt bekendskab... stærkt vanedannende ;-)

    Marijke - Thank you :-)

    Lise Lotte - Sjovt at du har lyst, til at prøve lysgave legen :-)

    Marlene - Jeg kan godt forstå, at du ikke har lyst til, at få smurt dine gamle fine julekort ind i julemad :-)

    God weekend

    SvarSlet
  10. Dejlig historie.
    God tradition. Jeg har aldrig hørt om den.
    Den med en mandel i hver tallerken, ja den var go`.

    SvarSlet
  11. Hej Gitte.
    Læste lige om jeres tradition på havefolket. Hvor er det en fin idé. Og sjovt at den kan blive spredt via blogs. Tak for ideen!

    SvarSlet
  12. Hej Gitte, hvor er det en fin og sjov tradition - jeg håber at det er okey at jeg har adopteret den? og at jeg har fortalt og linket om den og dig på min Blog?

    Kh og god jul - og må den bedste mand vinde lysgaven ;o)Jannie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jannie,
      Ja, det er selvfølgelig ok :-)

      Slet
  13. Det var da en hyggelig og sjov tradition. Din datters hjemmelavede stager, er så fine!
    Sjovt at høre om andre traditioner. Herligt at du tog fusen på alle og kom mandler i alle skålene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Bente. Ja, det er altid sjovt at høre om andres traditioner og få ny inspiration :-)

      Slet
  14. Det er en utrolig sød tradition, som jeg vil forsøge at indføre i vores familie.
    Rigtig glædelig jul til alle.

    Mange hilsner og de bedste ønsker for det nye år.

    SvarSlet
  15. I min familie bruger vi også traditionen med lysgave. Den stammer fra min morfars familie (Skjern), og jeg har aldrig før hørt om andre, der kender til det, men jeg har googlet lidt og kan se andre familier også har traditionen.
    Jeg kan dog ikke finde ud af hvor traditionen stammer fra. Ved du det? Hvis din mands farmor lever endnu, kan hun måske huske noget op oprindelsen?
    (Min morfar er desværre død, og jeg har ikke tidligere tænkt på at spørge ham)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...