tirsdag den 4. august 2015

KVAN

Kvan blomsterne er havens smukke kæmper, som jeg holder meget af. Jeg har tre forskellige kvan typer i haven.

Fjeld-kvan Angelica archangelica ssp. archangelica

Den grønne fjeldkvan er den første der blomstrer, allerede i maj springer de første blomster ud.


Det er første år den grønne kvan blomstrer i min have. Frøene såede jeg i januar 2013 og selvom de allerede sidste år var store kraftige planter, blomstrede de først i år. Jeg forstår godt, de skal bruge flere år, på at samle kræfter til den imponerende blomstring. Dette eksemplar er pænt over 2 meter.

Fjeld-kvan Angelica archangelica ssp. archangelica
 Billedet herunder er fra starten af juni og ovenstående billeder er en måned ældre.


 Hele fjeld kvan planten er spiselig og skulle være meget vitaminrig, men jeg har ikke smagt på den ;-)

Kvanen er også smuk i silhuet.


En af de imponerede store kvan frøstande. Grøn kvan er desværre ikke en staude, så nu går der et par år inden jeg igen har fjeld-kvan blomster i haven.

Kvan frø
Staude kvan Angelica purpurea 'Vicar's mead'

Staude kvanen blomstrer i juli og august. Staude - skal man tage med et gran salt, da denne plante er den eneste, jeg har tilbage af de fem planter, jeg havde i 2012.

Staude kvan Angelica purpurea 'Vicar's mead'.
De smukke mørke kvan blade sammen med hvid haveklinte Lychnis coronaria 'Alba'.





Toårig rød kvan Angelica gigas

Den toårige kvan Angelica gigas har grønne blade og mørke stængler / blomster. Den røde kvan blomstrer i august. Frøene såede jeg sidste år i oktober.


Billederne her er fra sidste år. 
Rød kvan Angelica gigas
Alle kvan typerne er fremragende insektplanter. Der er altid liv og den skønneste summen omkring kvan blomsterne. 


Link: Floral friday foto.

8 kommentarer:

  1. Smukke og imponerende planter. Tak for inspirationen.
    Venlig hilsen
    Malene

    SvarSlet
  2. Lekre bilder av en staselig plante :-)) Min røde gjør seg klar til å blomstre nå. Her er alt litt seint ute i år pga manglende sommervarme. God uke!

    SvarSlet
  3. Amei conhecer o seu blog, já fiquei por aqui!!!Achei maravilhoso!!!
    Visite-me:http://algodaotaodoce.blogspot.com.br/
    Siga-me e pegue o meu selinho!!!

    Obrigada.

    Beijos Marie.

    SvarSlet
  4. de er utrolig flotte, jeg har desværre ingen succes med kvan derhjemme !! :(

    SvarSlet
  5. Den røde kvan købte jeg frø af et år, og lige siden har den sået sig selv i haven. Det er jo dejlig nemt. I fredags var vi på vandretur i Skjern Enge, og der var der en fin vild kvan, som meget lignede din fjeldkvan, men kun var 60cm høj. Det kunne vel have noget med forholdene at gøre.

    SvarSlet
  6. Such lovely shots. Tom The Backroads Trav eller

    SvarSlet
  7. Hvor er det nogle fantastiske billeder du har taget af dine kvan, du har da virkelig sans for detaljen.
    Jeg har selv haft den grønne kvan en del år efterhånden og nyder den virkelig også når den blomstrer. Den røde har jeg haft men den er gået til så derfor er det glædeligt at jeg har fået den indført i haven igen.
    God aften.
    Mange hilsner
    Anita

    SvarSlet
  8. Amazing photos of these wonderful herbs/flowers. Angelicas are quite stately and eye-catching in any garden.
    Thanks for taking part in Floral Friday Fotos, hope you can join again soon.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...