De lyserøde høstanemoner er nu færdige med at blomstrer, men de hvide høstanemoner står i efterårs månederne på smukkeste vis og pryder det hvide bed.
I øverste venstre hjørne kan I se mine 'forlorne' høstanemoner - hvid stolt kavaler Cosmos bipinnatus :-)
![]() |
| Kronbladene er så hvide som nyfalden sne. |
Det eneste 'problem' ved den sene blomstring er at frøene ikke hvert år når at modne.
Sidste år høstede jeg frø fra de lyserøde høstanemoner. Frøene er de små sorte prikker på 'vattotterne'. Når man skal så frøene er det lettest at rive i 'vattet' i små totter og fordele det i såbakke eller såbed. Hvis ikke frøene sås når de er nyhøstede , skal de lægges køligt i køleskab.
![]() |
| Høstanemone frø |









































