På dansk hedder anisisop også indianermynte. Den stammer fra Nordamerika, hvor indianerne anvendte den til at kurere en række lidelser og sygdomme.
Som navnet antyder har anisisop en skøn duft af lakrids - selv frøene dufter af anis.
Man kan lave en dejlig kop te på friske anisisop blade, og bladene kan også anvendes i snaps.
Anisisiop er let at dyrke fra frø og den blomstrer allerede første sommer. Den selvsår sig villigt - måske nogle gange lidt for villigt.
Planten er en magnet på nyttige insekter og da mine børn var yngre, var den også en børnemagnet ;-)
Anisisop bliver omkring 60 cm høj og trives i både krukker og bede. Den er smukkest, når man planter den i grupper på mindst fem planter.
![]() |
| 30.9.2012 - De smukke spir er ved at få efterårsfarve |





































