Jeg har en del store krukker med opstammede buske. For at skjule den bare jord omkring stammerne, planter jeg flerårige planter i krukkerne.
Bakkestjerne
Erigeron karvinskianus 'Profusion' er en af mine favoritter som bunddække i krukkerne.
Tæt på de søde små blomster. Blomsterne starter med at være hvide og skifter farve til lyserøde.
|
Bakkestjerne Erigeron karvinskianus 'Profusion' |
Denne plante er lidt af et mysterium. Nu er min hukommelsen ikke hvad den har været, men jeg mener ikke, jeg har sået denne plante i krukken. Jeg har intet bud på hvad det er for en plante - men mon ikke en af jer læsere kender den?
Opdateret: Tusinde tak til Lilli Pedersen, der i en mail fortalte mig, at planten herunder er en vedbend torskemund
Cymbalaria muralis :-)
De fine lidt kødfulde blade og bitte små lyslilla blomster.
Den store zinkkrukke virker mindre bastant, med den hængende limefarvede pengebladet fredløs
Lysimachia nummularia 'Goldilocks'.
|
Pengebladet fredløs Lysimachia nummularia 'Goldilocks' |
Mølleren og hans kone Glechoma hederacea 'Variegata' er også en af de rigtige gode krukke planter.
|
Mølleren og hans kone Glechoma hederacea 'Variegata' |
Jeg har mange krukker med hosta, og de er pænt kedelige at se på inden hosta bladene folder sig ud. Jeg har derfor forsøgt mig med at lægge forårsløg og andre forårsvækster i krukkerne. Her er det hosta og lysegule anemoner.