lørdag den 4. maj 2013

Forspiring af dahlia knolde



I torsdags (2.maj 2013) fik jeg endelig sat mine dahlia knolde til forspiring - næsten en måned senere end jeg plejer. Normalt forspirer jeg dahlia knoldene i store plastpotter med pottemuld / krukkejord omkring 1. april

Som I kan se på billedet herunder, så fjerner jeg ikke jorden fra knoldene, når jeg graver dem op om efteråret. Jeg lader den jord der sidder mellem knoldene blive.  Jeg har aldrig oplevet at mine knolde tørrer ind eller rådner. Så jeg tror på, at jorden har en beskyttende virkning på knoldene i deres vinterhi.
 

De fem knolde herover er alle fra de dahliaer jeg såede sidste år. Imponerende at de kan nå at udvikle sig fra et lille frø til så store knolde på en enkelt sommer. Mit indlæg om frøformering af dahlia kan læses her.

Jeg planter hver knold i en stor plastpotte/spand med pottemuld/krukkejord. De dahlia der skal vokse i krukker planter jeg direkte ud i krukken. I hver potte planter jeg endvidere tre fed hvidløg langs kanten. Det er et forsøg på at holde dræbersneglene på afstand. Jeg har brugt hvidløgs metoden de sidste 5 år, og jeg har ikke de store problemer med snegle i mine dahliaer. Jeg går ud fra at sneglene genkender dahlia på duften. Hvis dahliaerne er omgivet at noget der også dufter stærke. Tror jeg, at sneglene har svære ved at finde frem til dahliaerne.


Da jeg ikke har et drivhus, står plastpotterne op ad huset. Er der udsigt til nattefrost lægger jeg tæpper over.

24 kommentarer:

  1. Mine Dahlia har jeg de siste par årene vasket og fjernet all jorden på etter oppskrift fra Claus Dalby. Tror jeg neste år skal la det være igjen litt jord. Har erfart at de tørker lettere ut når all jord fjernes og jeg tror jorden hindrer det bare jorden ikke er for fuktig. Sen vår, sent ute gjelder vel flere av oss. 3 cm snø har jeg fått siden jeg våknet i dag, uvirkelig. Godt man har drivhus!

    SvarSlet
    Svar
    1. Sne i maj måned - føj da. Jeg føler med jer og håber snart sneen smelter, så I kan komme i haven.

      Slet
  2. Vi bor jo midt i snegleland og jag har helt gitt opp å plante Dahlia pga enorme mengder brunsnegl som beiter dem ned på kort tid. Men kanskje er det håp? Hvitløksrådet er herved notert! God helg :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har ikke ret mange dræbersnegle, så om det virker på store mængder snegle, det ved jeg ikke.

      Slet
  3. Meget smukke enkle dahlia du har sået og forbløffende at de har udvillet sig til så store knolde på en sommer! Tak for tippet om hvidløg - det vil jeg straks tage til mig
    Også god weekend til dig :-)
    Kh Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg holder meget af de enkle dahlia, da de b.la. tiltrækker mange insekter.

      Slet
  4. Flotte knolde, jeg vaskede og tørrede også for første gang mine Dahliaer, og der var faktisk en del som var tørret ind, da jeg i søndags fik mine pottet.. Og ja sidste år blev de gravet ned i haven på den dato, lidt skræmmende at vinteren har varet så længe. Hvisbman nu ikke spuler dem , skal de vil bare tørre ekstra længe før de gemmes væk. .?
    Hilsen Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle. Jeg tørrer ikke mine knolde, men pakker dem side om side i store spande uden låg og sætter dem i krybekælderen.

      Slet
  5. Hvitløk skal jeg prøve :-) takk for tipset!

    SvarSlet
  6. Mine har stået til forspiring længe - men intet liv - håber varmen sætter lidt fut i dem...
    Vil da prøve hvidløgs-tippet - virker det, så FEDT, hvis ikke er det jo ikke en dyr ting at have forsøgt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber også snart mine kommer igang, så vi når at få glæde af dem i år.

      Slet
  7. Jeg har lige plantet mine ud i haven, de var pænt forspirede de fleste af dem.
    Jeg må ud i morgen med hvidløgsfed, så jeg kan holde de lede snegle væk.

    SvarSlet
    Svar
    1. I er jo også altid lidt foran på Samsø :-)

      Slet
  8. Mine har stået længe i spande og potter i drivhuset, og mange er langt fremme allerede. Dog ikke langt nok til at jeg vil plante dem ud. Jeg er heller ikke tryg ved vejret endnu. Nattefrost optræder stadig momentvis, og det skal jeg ikke nyde noget af. Derfor fylder dahliaerne stadig godt op i drivhuset. Jeg vasker heller ikke mine knolde fri for jord, men lader en del sidde tilbage. Det virker også fint for mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nok en god ide, at vente lidt med at plante dem ud.

      Slet
  9. Har også netop sat mine Dahlia til forspirring. Og så et par stykker direkte i jorden (et beskyttet sted) da jeg ikke havde mere posejord.
    I år havde jeg heller ikke skyllet mine Dahlia helt rene, og de så fine ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har aldrig plantet knoldene direkte i bedet, da jeg er bange for at der går for lang tid inden de blomstrer. Det ville være noget lettere, så måske skal jeg prøve næste år.

      Slet
  10. Hmmm.... jeg er også bagud med dahlia. Har ikke turde tage dem frem fra deres vinterhi på grund af frosten. Men nu må det være. Jeg plejer (ja, han er slet ikke død), at lægge dem til forspiring i plastikpotter, inden jeg planter dem ud i større krukker. Er det ikke besværet værd, siden du ikke gør det med dine dahlia, som du sætter i krukker? Nu er jeg forvirret.

    Vil da prøve dit hvidløgstrick. Gad vidst om det også virker for mine hostaer, som står i krukker. Det ville da være vidunderligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nette. Grunden til jeg planter dem direkte i krukkerne er at knoldene er blevet så store, at de kun kan være i krukkerne (Ø40 cm).
      Det vil nok ikke være så kønt med de lange hvidløgs blade i krukker med hosta. Dahlia bladene derimod er gode til at skjule dem.

      Slet
  11. Jeg synes også, at det er spændende at frøså dahliaer.Man kender jo ikke resultatet på forhånd. Ofte bliver de mere enkle og naturlige i faconen.
    I år har jeg dog kun knolde, for jeg fik ikke taget frø.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg syntes også det er sjovt at så hjemme høstet dahlia frø, da man aldrig ved hvad der kommer ud af det.

      Slet
  12. jeg har rigtig mange dahlia og skal nu i gang med at forspire og plante nogle af dem. Jeg kan ikke nå at plante dem alle, så jeg vil forspire resten, men ... skal de have lidt vand sammen med spagnum, eller skal de bare stå i tørt spagnum.
    Jeg ved godt at jeg er meget sent ude, men bedre sent end aldrig

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ann
      De skal have vand, så de kan begynde at danne rødder.
      Du er ikke specielt sent ude. Sidste år fik jeg nogle tørre knolde fra en kollega sidst i maj og de blomstrede næsten på samme tid, som dem jeg forspirede i starten af maj.
      Mvh
      Gitte

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...