fredag den 12. august 2011

Ærteblomsternes himmelflugt

Så gik den desværre ikke længere....

Mine skønne mørke lathyrus 'Midnight' nåede for et par uger siden kanten af det 2 meter høje espalier og fortsatte derefter med at vokse lige op i luften. I lørdags da jeg tog dette billede, var de nået en halv meter over. Efter de sidste dages blæst og regn er de desværre, men uundgåeligt, blevet væltet omkuld.



Udover de mørke lathyrus har jeg også creme farvede, et andet sted i haven. De har stadig noget at støtte sig til, da de har kastet deres kærlighed over solsikkerne 'Vanilla Ice' der står ved siden af.

Selvom de kloge siger at det ikke kan lade sig gøre, så har jeg de sidste 5 år dyrket lathyrus på de samme steder i haven. Måske er det fordi jeg forspirer frøene (omkring 1. april) i halve mælkekartoner med potte muld, så frøene starter med frisk jord.

Jeg klipper altid topskuddet af planterne når de er omkring 10 cm høje, for at få den til at forgrene sig. Jeg kom til at snakke med en gammel havemand der fortalte mig, at man kan stiklinge formere lathyrus, ved at plante de afklippede topskud i små potter. Det skal jeg helt sikkert prøve til næste år. 


Hver 3. dag plukker jeg alle udsprungne blomster, så jeg altid har et par buketter i stuen, SKØNT. Ærgerligt at der ikke er duft på billeder :-) 


3 kommentarer:

  1. Sikke skønne lathyrus du viser, jeg ville også ønske at der var duft på :-)
    Jeg har også groet dem det samme år flere år i træk. Jeg forspirer dem også, så det kan sagtens være derfor, at det kan lade sig gøre for os.
    Jeg skal ihvertfald også prøve fiffet med topskuddene til næste år :-) Jeg læste det for sent i år.

    SvarSlet
  2. Hej Gitte - velkommen i Havebloglandia....et fantastisk univers som du jo allerede selv har opdaget.

    Skønt at kunne dele erfaringer og indimellem frustrationer med andre med sammen passion. Håber du falder til herinde blandt alle Havenisserne ;0)

    Dorthe

    SvarSlet
  3. Mange tak for jeres kommentarer :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...