søndag den 16. oktober 2011

Hvor kimen til min haveglæde blev lagt

Hvis jeg for fire måneder siden var blevet spurgt, hvad jeg skulle lave i dag d. 16 oktober 2011, havde jeg uden tøven svaret, at jeg skulle fejre min skønne farmors 100 års fødselsdag.

Sådan kom det desværre ikke til at gå. En af de smukkeste sommerdage i slutningen af juni gik hun bort.  Det kan lyde underligt, at det kom som en stor overraskelse, med den alder hun havde, men det gjorde det.

Jeg kan helt sikkert takke min farmor og farfar, for at have givet mig min store haveglæde og viden om have dyrkning. Deres store fantastiske have var det rene paradis for mig, da jeg var barn. Den indeholdt alt hvad hjertet kan begære af grøntsager, fruger, bær og blomster.  Jeg havde også min egen lille have i haven, hvor jeg bl.a. dyrkede mølleblomster.



Da min søde faster spurgte, om jeg ville have min farmor og farfars gamle zink vandkander og spande, blev jeg super glad. Et bedre minde kunne jeg næsten ikke forestille mig.

Zink skatten landede i min have for en uge siden, og i dag skal spandene fyldes med hvide Purissima tulipanløg.

   
 

17 kommentarer:

  1. Dejlige minder:) jeg har arvet min havelyst fra min mormor og morfar, og har bl.a. arvet en del skønne stauder fra deres have... og en super gammel and (til pynt). Jeg har oprettet mig som fast læser hos dig måske du også har lyst til at følge min:) god søndag Anne Gine

    SvarSlet
  2. Jeg tror altid døden kommer som en overraskelse, uanset hvor forventelig den kan synes at være.
    Men sikke et stønt minde du har fået med alle de fine zink-skatte.
    Håber du må nyde denne skønne efterårsdag!
    Knus Signe

    SvarSlet
  3. Det er dejlige minder fra din farmor og farfar. Det bliver så flot med tulipaner i zinkbeholderne.

    SvarSlet
  4. Dejligt at din faster tænkte på dig, da der skulle deles.
    Det er så skønt, at have nogle ting, der har stor betydning for en.
    Med de zinkting, vil du jo hver gang du ser på, eller er i berøring med dem, sende din farmor og farfar en tanke :-)

    SvarSlet
  5. Det er et smukt minde du har fået med disse flotte zink vandkander.

    Jeg har selv et lignede minde fra min farmors have, grøntsager, frugt, blomster, gemmesteder og masser af blomster. Det vil vi jo altid have, og det har jeg det egentligt ret godt med.

    Håber du vil nyde dem. Supergod ide at plante tulipaner i dem. Det vil jeg glæde mig til at se til foråret.

    SvarSlet
  6. Dejlig historie om en sej og sød gammel farmor der har givet dig en kæmpe gave, nemlig haveglæden.
    Zink-samlingen bliver dejlige minder for dig.
    Fortsat god weekend

    SvarSlet
  7. Ja det var jo en skam, at farmor ikke nåede at blive 100 år, men skønt med zinkkander og spande og gode minder.

    SvarSlet
  8. Tusinde tak for alle jeres dejlige kommentarer. Det var rørende for mig at læse dem :-)

    SvarSlet
  9. Jeg tror det bliver virkelig smukt med de fine Purissima tulipaner i zink-spandende. Jeg er sikker på at din farmor ville nyde synet af sine gamle ting med så skønne blomster i :-)

    SvarSlet
  10. Som Hanne, så er jeg sikker på at din Farmor vil nyde synet - når hun nu ikke fik muligheden for at fejre fødselsdag.

    Dejlige arvestykker, så er hun altid med dig i haven.

    kh Anne Mette K

    SvarSlet
  11. Hej Gitte H

    Hvor er det gribende at høre om dine minder og dinarv efter et skønt menneske, som oven i købet har begavet dig med haveglæden!

    Jeg er vild med din blog og skrivestil. Glæder mig til at følge dig!

    Derfor har du også fået en blogaward af mig. Læs her: http://denhelbredendehave.blogspot.com/2011/10/blogawards.html om hvorfor!

    De bedste helbredende havehilsner fra

    Marianne

    SvarSlet
  12. Hanne & Anne Mette - Tak. Ja, jeg er også helt sikker på, at hun vil nyde synet :-)

    Marianne - Tusinde tak igen, jeg har skrevet en kommentar på din blog :-)

    SvarSlet
  13. For en nydelig historie om din farmor og farfar:) Kan tenke du har mange gode minner fra dem og deres flotte hage! De gamle zinkkander og spann var virkeklig flotte! så gøy å få arve disse:) Det blir et syn med de hvite tulipaner til våren:)) Tenk at hun ble 99år! Det må ha vært det gode hagelivet som fikk henne så gammel:) Gode klemmer fra Ellen.

    SvarSlet
  14. @Signe - ja du har ret, døden kommer altid som en overraskelse.

    @Ellen. Ja, jeg tror også at det gode haveliv har været medvirkende til hendes høje alder :-)

    SvarSlet
  15. Blot dette! At når du nu vander blomster med dine smukke vandkander, vil du garanteret sende din farmor og farfar en varm tanke ... smukkere kan det da ikke blive!

    SvarSlet
  16. Sikke nogle smukke minder du har - de er uvurderlige og unikke. Det er fantastisk at have fået så skøn en "have-opvækst" og jeg forstå bestemt godt at du er glad for de fine zinkting.
    Mange hilsner fra Susan

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...