søndag den 8. juli 2012

Min krukkehave - del I

Jeg har en del krukker i min have. De er primært tilplantet med sommerblomster, men jeg har også krukker med stauder, krydderurter, løg, knolde og buske.


Da jeg sår de fleste sommerblomster selv, er det først nu, der er ved at komme gang blomsterfloret i krukkerne.

Petunia 'Mirage White' og Euphorbia 'Diamond Frost'

Hvide petunia lyser dejligt op i krukkerne, så den har jeg gerne hvert år. Det er let af frøformere petunia. Man skal dog kun købe frø hvor der angivet, at de er vind og regn resistente. Jeg har en gang fået købt nogle petunia frø, hvor blomsterne nærmest blev opløst når det regnede - ikke smart.

Man kan også høste frø fra petunia man har købt, det er dog ikke sikkert at planterne bliver magen til moderplanten. Frøstanden bliver dannet der hvor blomsten har siddet, efter blomsten er faldet af. Når frøkapslen har skiftet farve fra grøn til brun, kan man høste frøene.


Snestjerne
Jeg planter kun en type plante pr. krukke. Dog har jeg plantet snestjerne Bacopa cordata i krukker med opstammede buske eller andre opret stående planter.

Jeg har flest krukker med hvide blomster i år og derefter krukker med blå/lilla blomster. Her nogle af de blå/lilla krukker som endnu ikke rigtig er kommet i gang.


Jeg har også forsøgt mig med roser i krukker. Her Rhapsody in Blue og bagved en krukke med Blue Moon - der endnu ikke blomstrer.



Til sidst skal I lige se et levn fra min kenzo farvede periode. Den mest hårdføre staude jeg har haft i krukker - Lychnis. Om foråret har den helt purpur farvet løv, og når den begynder at blomstre bliver løvet mere grønt.

Lychnis 'Orange Gnome'

22 kommentarer:

  1. Ja det har været en skøn skøn dag, men den sluttede med regnvejr. Lige noget for sneglene.
    Dine krukker ser fine ud. Jeg synes ikke roser er glade for at stå i krukker, men du har åbenbart succes med det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth - Jeg er heller ikke sikker på, at roserne er glade for at stå i krukker. Jeg plantede tre barrods roser i hver 4o cm krukke i efteråret. Blue Moon er kun blevet 20-30 cm høj.

      Slet
  2. Sikke nogle SKØNNE krukker, du hjar investeret i! OG "fyldet" er også vidunderligt! Jeg ville gerne se din have en dag. Ved godt I bygger om, men alligevel. HVis du får lyst til at vise den frem, så er jeg der på PLETTEN. ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marianne - Du er velkommen fra slutningen af august, hvor der er mest liv i haven. Men jeg advarer dig Marianne,
      haven er tegnet med en linial (to ingeniøres værk). Jeg har jo læst, at du ikke føler dig godt tilpas i
      sådanne haver ;-)

      Slet
  3. Ja det HAR virkeligt været en dejlig dag.
    Smukke krukker, jeg er ret importeret over hvor vitale alle dine planter ser ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Karina - Jeg vander krukkerne med flydende gødning en gang om ugen.

      Slet
  4. Lekkert Gitte! Riktig inspirerende :)God grønn uke!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ranten - Dejligt at kunne inspirere jer :-)

      Slet
  5. Sikke en masse flotte blomsterkrukker - har os selv mange krukker i haven, dog er det bare med mange forskellige krydderurter :)
    Kh Sabrina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Sabrina - Jeg syntes da ikke at krydderurter er 'bare'. De er rigtig smukke i krukker og det er skønt at være selvforsynende med krydderurter :-)

      Slet
  6. Skønne blomsterkrukker og den orange gnom til sidst faldt jeg da lige pladask for... :oD

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jette - Den orange gnom er også skøn, den lyser dejligt op i haven :-)

      Slet
  7. Sikken en masse skønne krukker. Og den sidste er jeg da helt vild med. Jeg har noget med orange blomster i øjeblikket :) Godt at se, at roserne kan gro i krukker. Vi skal have nyt og større drivhus, hvor min roser står nu, og jeg havde tænkt mig at flytte roserne midlertidigt over i krukker.

    Mange hilsner
    Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lise Lotte - Jeg har læst, at der er nogle roser der er mere egnet til krukker end andre. Du skal passe på med roser i krukker, hvis de skal stå i dem om vinteren. Jeg købte 10 barods roser
      i efteråret. Det er kun de 2 gange 3 jeg plantede i store 40 cm krukker og som stod op ad huset overdækket med
      tyk gennemsigtig plast der overlevede. De andre krukker stod også op ad huset, men var ikke dækket til.

      Slet
  8. Wow - det ser supergodt ud - dejligt med lidt inspiration, når jeg nu lige har været ude at købe flere krukker ;-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marlene - Altid spændende at tilplante nye krukker :-)

      Slet
  9. Flotte krukker, du har. De hvide blomster lyser op i haven. Sår du sommerblomster direkte i krukkerne?
    Hilsen Christel

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Christel - Jeg forkultivere altid sommerblomsterne indendørs.

      Slet
  10. Nydelige krukker! Ekstra hyggelig når det er selvproduserte blomster. Bacopa cordata er en nyhet for meg.

    SvarSlet
  11. Tak Vigdis - Det er dejligt at være selvforsynene med sommerblomster :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...